Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Melder dansk kæde til politiet for vildledning

Foto: jem og fix



Monday den 4 November 2019 kl. 10:22 af: Kristian Holgersen

En byggemarkedskæde, der netop har fået en politianmeldelse på halsen, efterlyser mere dialog med Forbrugerombudsmanden.

Ifølge Forbrugerombudsmanden har byggemarkedskæden Jem & Fix vildledt sine kunder ved ikke at oplyse godt nok om obligatoriske udgifter.

Det har nu ført til en politianmeldelse, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om priser på flere produkter. Blandt andet har en kunde henvendt sig til Forbrugerombudsmanden, fordi en reol på kædens hjemmeside stod til 398 kroner - også selvom der skulle betales yderligere 299 kroner i fragt.

Flere trailere er desuden blevet markedsført med to forskellige prisangivelser. Mest fremhævet var prisen, hvor obligatoriske udgifter til indregistrering, ekspeditionsgebyr og fragt ikke bliver talt med.

- Når Jem & Fix ikke tydeligt oplyste om obligatoriske udgifter til fragt sammen med kontantprisen, fik det produktet til at fremstå billigere, end det reelt var, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

- Det er problematisk, da det kan tilskynde forbrugerne til at foretage køb baseret på et fejlagtigt indtryk af prisen, fortsætter hun.

Savner dialog og retningslinjer

Hos Jem & Fix mener man, at sagen er mere nuanceret end som så.

- Overordnet har vi savnet klare retningslinjer for, hvordan vores priser kommunikeres korrekt til markedet, og vi er glade for, at vi nu får tvivlen afklaret, fremgår det af en kommentar på kædens hjemmeside.

- Vi er derimod kede af, at Forbrugerombudsmanden har valgt at indgive en politianmeldelse i stedet for at tage dialogen med os, hvilket hun har mulighed for iflg. markedsføringsloven, fortsætter der.

Ifølge Jem & Fix var prisangivelserne på reolen og trailerne allerede gjort mere gennemskuelige, inden Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse første gang.

- Vi bliver løbende klogere i vores salgsproces. Og siden vi introducerede trailere i vores sortiment, har vi konstateret, at nogle kunder har svært ved at afkode vores trailerpakkeløsning forklarer Jem & Fix.

LÆS OGSÅ: Influencere meldt til politiet for skjult reklame



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD