Mød manden bag Skousens turnarund
Artiklen er fortsat fra forrige side
- Det koster selvfølgelig noget, men vi kan se, at vi sælger mere. Hvis vi f.eks. tjener 10 procent mindre på varerne, men til gengæld sælger 30 procent flere varer, så giver det i sidste ende det samme, men på den anden side får vi en større indkøbsvolumen og dermed lavere kostpriser og så videre, så det er i sidste ende en god forretning for os, siger Jonas Dørken, der dog ikke vil sætte konkrete tal på resultaterne af kampagnen.
- Men jeg kan sige, at det går godt, og at den virker. God markedsføring er en hygiejnefaktor i forhold til at drive en god forretning i b2c-verdenen så det er selvfølgelig noget jeg har haft meget fokus på – og det er dejligt, at vi har fået lavet noget som fungerer, siger han.
Direktør uden pibe og jakkesæt
Men kampagnen har flere formål. Den skal ikke bare signalere, at Skousen er billigst, men også at kæden ikke længere er gammel og støvet. Det er også derfor, at der en vis portion humor i reklamerne, og at Jonas Dørken selv optræder i reklamerne med sin titel skrevet på skjorten henover brystet.
- Mange bliver overraskede over, hvor ung jeg er, når de møder mig. De tror, at Skousens direktør er en ældre mand med pibe og jakkesæt. Og det er netop det, vi også gerne vil sige, at vi er unge, smarte og med på beatet, forklarer den 34-årige direktør.
Og i butikkerne mærker man kundernes interesse for reklamerne.
- Mange kunder tror, at det er en skuespiller og spørger, om det virkelig er mig, der er direktøren. Og i butikkerne synes de, at det er fedt at kunne svare ja, siger Jonas Dørken.
Det er Skousen selv, der står bag kampagnerne, og der er en god grund til, at kæden har fravalgt et reklamebureaus hjælp.
- Hvis man ser rationelt på det, så har vi et budskab vi gerne vil kommunikere ud. Det vil vi gøre gennem forskellige medier som aviser, online og tv-reklamer. Hvis man tager udgangspunkt i tv, som rammer vores målgruppe bedst, så er der forskellige mellemled fra os til tv-stationen. Der er mediebureauer og reklamebureauer, som gerne vil tjene penge på, at vi vil have et budskab ud. Hvis vi skærer mellemleddene væk, så kan vi få endnu mere tv-tid for pengene, siger Jonas Dørken og henviser til det købmandsgen, han mener at være i besiddelse af.
For selvom Jonas Dørken ikke er klassisk detailmand, så har han alligevel en krejler gemt i maven.
- Jeg kan stadig huske den sang, som mine to ældre søskende skrev til min konfirmation – og den beskriver det meget godt. Den gik på melodien Jens Vejmand og første vers lød nogenlunde: ”Hvem sidder der bag skærmen med joystikket i sin hånd – det ku’ ha’ været Jonas’ – men hans er i Den Blå Avis – computeren skal sælges til firdobbelt pris” siger han grinende og forklarer:
- Det var det, jeg brugte min fritid på som barn; At købe brugte ting, primært computere, og skille dem ad og sælge delene for sig. Det tjente jeg flere hundrede procent på. Det ligger dybt i mig, hvad man kan købe og tjene penge på. Og det er i virkeligheden det samme, vi laver i Skousen. Vi skal købe nogle varer, sælge dem igen og tjene penge på det. På den måde er jeg ekstremt kommercielt orienteret, og det ligger meget naturligt i mig hurtigt at kunne fornemme, om en ide vil være forretningsmæssig rentabel eller ej, og dermed træffe en hurtig beslutning.
Jonas Dørken mener, at han er kendetegnet ved at være en meget intuitiv leder.
- Jeg er ikke den store planlægger. Det kan være en ulempe, men jeg ser det som en fordel. Jeg kan meget hurtigt agere i en nyopstået situation. I den her turnaround har der været mange problemer og udfordringer undervejs, hvor jeg har været nødt til at tage nogle hurtige beslutninger ud fra, hvad, jeg tror, er det bedste, forklarer han. Heldigvis har vi også rigtig mange superdygtige tal-nørder som er fantastiske til at fremtrylle tal som vi kan agere ud fra.
Når Jonas Dørken ikke har travlt med direktørjobbet og med at indspille reklamefilm, nyder han livet med sin kone og deres tre piger.
Skousen blev grundlagt af Preben Skousen i 1957 og blev oprindeligt drevet som familiedrevet virksomhed. Onlinegiganten WhiteAway Group købte kæden efter en konkurs i 2011. Kæden har i dag 44 franchisedrevne butikker rundt om i landet.
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter