Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

McDonald's amerikanske franchisemodel underkendt

Foto: detailfolk.dk



Friday den 1 August 2014 kl. 06:00 - Kilde: Flere medier

McDonald's USA kan nu blive holdt ansvarlig for franchisetagernes brud på de ansattes rettigheder, har et amerikansk agentur slået fast.

McDonald's skal i fremtiden stå til ansvar over for de overtrædelser, som kædens amerikanske franchisetagere begår mod de ansatte.

Kæden har nemlig såkaldt fælles arbejdsgiveransvar sammen med de enkelte franchisetagere, har The National Labor Relations Board (NLRB), der er et uafhængigt agentur under den amerikanske regering, nu slået fast, skriver flere amerikanske medier.

Det betyder i praksis, at McDonald's nu kan blive holdt ansvarlig, hvis en af kædens mange amerikanske franchisetagere eksempelvis giver for lidt i en løn eller fyrer en medarbejder på forkert grundlag. Noget, der ikke tidligere har været muligt efter amerikansk lov. Afgørelsen kommer efter flere medarbejdere har klaget til NLRB, da de blev fyret eller skåret i løn, efter de havde deltaget i strejker for højere lønninger.

Går imod gældende lovgivning

Hos McDonald's tager man afstand fra afgørelsen, som man mener går stik imod den lovgivning, man ellers har på området i USA.

McDonald's mener, at det er franchisetagerne, der ejer 90 procent af kædens mere end 14.000 amerikanske restauranter, der sætter lønningerne og er ansvarlig for ansættelsesforhold.

- McDonald's tror, at denne beslutning vil ændre reglerne for tusindvis af små virksomheder og går imod årtiers etableret lov vedrørende franchisemodellen i USA. McDonald's er ligesom andre selskaber, der er involveret i franchising, afhængig af de eksisterende regler for at kunne drive en succesfuld forretning som en del af et system, som hver dag skaber betydelig ansættelses-, iværksætter- og økonomiske muligheder landet over, siger Heather Smedstad, der er HR senior vice præsiden i McDonald’s USA, i en udtalelse.

McDonald's er klar til at anke afgørelsen til de rette instanser.

LÆS OGSÅ: Global strejke på vej i fastfoodbranchen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD