Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Matas vil beskytte børn mod solen

Foto: detailfolk.dk



Monday den 24 April 2017 kl. 10:46 af: Kristian Holgersen

Nu kan alle institutioner søge om penge til at få ekstra skygge på legepladsen. Matas betaler.

Solcreme hører til nogle af de faste produkter hos Matas. Men skal man beskytte sine børn mod solen, er det ikke altid nok at smøre dem ind fra top til tå. En lang dag på legepladsen kræver også skygge.

Hos Matas Miljøfond kan alle institutioner derfor søge midler til anskaffelse af solafskærmning, som både kan være skyggetelte, buske og træer. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Mere end 2100 legepladser har allerede fået en håndsrækning af fonden. 

- Alle kan søge Matas miljøfond på børns vegne, så hvis du har et barn eller barnebarn, der går i daginstitution, skole, SFO, fritidshjem eller dagpleje, er det bare om at søge fonden inden fristen den 15 maj. Bevillingsprocenten har hidtil været over 50, så chancen for støtte er stor, siger Henrik Engberg Johannsen, informations- og miljøchef i Matas.

Undgå hudkræft

I løbet af det seneste årti har der været en markant stigning i antallet af daginstitutioner med en solpolitik, og hos Kræftens Bekæmpelse er der ingen tvivl om vigtigheden af aktive forebyggelsesindsatser i institutionerne.

- En fornuftig soladfærd kan forebygge op til 90 procent af alle hudkræfttilfælde, og vi ved, at skoldning i barndommen især har effekt på risikoen for at få modermærkekræft. Børns hud er særlig følsom, da den endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor er det også vigtigt, at områder, hvor børn opholder sig meget – for eksempel sandkasser – er godt beskyttede mod solen, siger Peter Dalum, projektchef i TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses Solkampagne.

Siden Matas Miljøfond blev etableret i 1995 er der bevilget for mere end fem millioner kroner til mere end 2100 institutioner. Pengene kommer fra salg af genanvendelige indkøbsbæreposer i Matas, der koster ti kroner stykket, hvoraf halvdelen går ubeskåret til fonden.

LÆS OGSÅ: Tilfredshed hos Matas efter nyt regnskab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD