Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Matas skyder milliardbeløb i femårig vækststrategi

Foto: detailfolk.dk



Matas skyder milliardbeløb i femårig vækststrategi

Med Gregers Wedell-Wedellsborg som adm. direktør begynder Matas for alvor at flekse de økonomiske muskler.

Wednesday den 18 August 2021 kl. 10:01 af: Kristian Holgersen

Efter et strålende kvartal begynder Matas for alvor at flekse de økonomiske muskler med en ny vækststrategi. Flere opkøb er på vej.

I det store regnskabs-banko sidder Matas nærmest med fuld plade.

Onsdag morgen kunne topchefen, Gregers Wedell-Wedellsborg, nemlig præsentere en stigende omsætning, en opjustering af forventningerne til hele året, en storstilet vækststrategi og opførelsen af et stort logistikcenter til over 500 millioner kroner.

Den største nyhed var nok den nye vækststrategi, hvor Matas regner med at investere over en milliard kroner gennem de næste fem år. Målet er at presse den årlige omsætning forbi fem milliarder.

- Vores kunder kan se frem til, at vi over de næste fem år løbende udvider vores sortiment på matas.dk med masser af nye brands og titusindvis af nye varer, som vi kan levere fra dag til dag over hele landet og samme dag i Hovedstaden, Århus, Odense og Trekantområdet, siger Gregers Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse.

- Samtidig vil vi investere i et nyt logistikcenter, løbende forny vores butikker med digitale services samt fortsat styrke vores DNA, som er rådgivning af vores kunder, siger han.

Matas har også udvikling og opkøb af brands som en del af strategien for at styrke lønsomheden, mens virksomheden for første gang vil satse på at eksportere sine varer til udlandet.

Godt forår i Matas

De ambitiøse planer for fremtiden bliver lagt frem i anledning af det seneste kvartalsregnskab, som strækker sig over perioden 1. april til 30. juni.

Topchefen, Gregers Wedell-Wedellsborg, kalder kvartalet for “strålende.”

- Danskernes shoppelyst boblede, håndsprit og mundbind blev skiftet ud med make-up og solcreme, butikkerne fik et flot comeback, og onlinesalget fortsatte på et højt niveau, siger han.

I alt steg omsætningen i Matas A/S med 7,9 procent til et niveau på lige over en milliard kroner. Like for like steg salget med 5,9 procent. De gode takter har fået regnskabsafdelingen til at skrue op for optimismen.

- På den baggrund opjusterer vi forventningerne til årets resultat, samtidig med at vi har det bedst tænkelige afsæt, når vi i dag løfter sløret for vores nye vækststrategi, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Bygger kæmpe logistikcenter

Endelig vil Matas opføre et logistikcenter i hjembyen Allerød nord for København til en pris på mere end 500 millioner kroner. Planerne er netop godkendt af bestyrelsen.

- Matas Logistics Center (MLC) vil samle en lang række logistikfunktioner, som i dag er fordelt på forskellige adresser, i en moderne og automatiseret facilitet, skriver Matas i pressemeddelelsen.

- MLC giver plads til mere end 150.000 varer og muliggør hurtigere levering til kunderne. Samtidig forventes MLC isoleret set at kunne bidrage positivt med over et procentpoint til Matas’ samlede EBITDA margin, når faciliteten er i fuld drift, skriver Matas.

LÆS OGSÅ: Topchef om opsigtsvækkende salgstal: - Krisen har forvandlet Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD