Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Matas sætter ambitiøst mål med ny kampagne

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 19 August 2014 kl. 09:49 af: Freja Thorbech

En ny kampagne fra Matas og Hjerteforeningen skal redde fem kvindeliv om ugen, lyder ambitionen. Kædens butikker bliver omdrejningspunktet.

Hver dag dør 19 kvinder af en hjertekarsygdom.

Med kampagnen 'Elsk hjertet' vil Matas i samarbejde med Hjerteforeningen forsøge at sætte fokus på de farlige hjertesygdomme. Ambitionen er at redde fem kvindeliv om ugen frem til 2020.

Over 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det, og Matas tilbyder i samarbejde med Hjerteforeningen gratis blodtryksmåling i kædens butikker. Samtidig vil man indsamle penge gennem salg af hjertearmbånd og hudplejeserien Plaisir, hvor 10 kroner per solgt enhed i en udvalgt periode går til kampagnen og forskning i kvinders hjerter.

- Vi vil rigtig gerne bidrage til Hjerteforeningens målsætning om at redde fem kvindeliv om ugen. Vi har dagligt kontakt med mange kvinder i vores butikker. Derfor har Matas en unik mulighed for at udbrede kendskabet til denne vigtige sag. Vores medarbejdere er meget opsatte på igen i år at støtte formålet ved salg af støtteprodukter og tilbud om gratis blodtryksmålinger rundt i hele landet, siger informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen i en udtalelse.

Sangerinde bliver frontfigur

Ansigtet på Matas' kampagne bliver sangerinden Anna David.

- Vi har fortsat brug for at blive klogere på kvinders hjerter – så vi bedre kan forebygge og behandle hjertekarsygdomme hos kvinder. Som ambassadør er jeg derfor glad for, at Hjerteforeningen og Matas samarbejder så tæt om at sætte fokus på problemet og sikre mere forskning, siger hun.

Matas har samarbejdet med Hjerteforeningen siden 2007. Kæden har 295 butikker rundt om i landet.

LÆS OGSÅ: Matas sætter fokus på hjertesygdomme



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD