Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Matas giver en million til kendis-kampagne

Foto: detailfolk.dk



Monday den 8 July 2013 kl. 09:45 af: Puk Holm Hansen

Matas har nu valgt at donere en million kroner til en kampagne med en kendt realitystjerne, som sætter fokus på solbeskyttelse, i spidsen.

Kræft i huden er i dag den mest udbredte kræftform i Danmark, men op til 90 procent af disse kræfttilfælde kan forebygges med en fornuftig soladfærd. Derfor donerer Matas nu en million kroner til Kræftens Bekæmpelses solkampagne, der har realitystjernen, Frederik Fetterlein, i spidsen.

- Samarbejdets formål er at få flere danskere til at opholde sig i solen på en måde, der gør, at de ikke samtidig udsætter dem selv for en unødig risiko for kræft i huden. Derfor formidler vi i Matas de 3 prioriterede solråd; skygge, solhat og solcreme så effektivt som muligt i egne medier og på vores egne solprodukter. Dertil er vi glade for i år at kunne donere 1 millioner kroner øremærket til Kræftens Bekæmpelses kamp mod kræft i huden siger Henrik Engberg Johannsen, informations- og miljøchef i Matas, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Nu har Matas fået 12.000 ejere

Med kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”, der er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, skal danskerne klædes på med viden om en hensigtsmæssig adfærd i solen.

Budskabet skal udbredes i Matas-butikker

Udover at Matas i år donerer 1 million kroner til kampagnen, så udbredes kampagnens budskaber i alle landets 294 Matas butikker. Endvidere har Matas lige siden 2005 bidraget til, at landets børneinstitutioner løbende informeres om vigtigheden af at beskytte sig i solen.

- Samarbejdet med Matas giver os mulighed for at komme vidt omkring med vores budskaber om en sund soladfærd. Hver gang danskerne bliver gjort opmærksomme på de vigtige solbudskaber, kommer der forhåbentlig færre tilfælde af kræft i huden. Derfor er vi glade for, at Matas er med til at sætte fokus på korrekt solbeskyttelse, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Princip-afgørelse om apotekermonopol

Hvis kræft i huden skal forebygges er det nødvendigt, at danskerne ikke bliver solskoldet eller får for store doser af solens uv-stråling gennem livet. Følger man kampagnens prioriterede solråd, skygge, solhat, solcreme og rådet om at slukke solariet, så undgår man solskoldninger og på længere sigt kræft i huden.

Matas og Kræftens Bekæmpelse har siden 2005 samarbejdet om at sætte fokus på solbeskyttelse og kræft i huden.

LÆS OGSÅ: Matas-mani: Ikke flere aktier til private
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD