Matas-topchef lander endnu en tung post
FAKTA
Gyldendals bestyrelse ser nu således ud:
- Poul Erik Tøjner (formand)
- Gregers Wedell-Wedellsborg (næstformand)
- Claus Gregersen
- Mette Lykke Ravn
- Karen Dinesen
- Johanne Katz
- Henning Persson.
Kilde: Selskabsmeddelelse fra Gyldendal
Bestyrelsen i Danmarks største forlag har stemt topchefen for Matas ind som næstformand.
Sideløbende med det formodentligt krævende job som topchef for Matas, får Gregers Wedell-Wedellsborg nu en ekstra post at se til.
Bestyrelsen for Danmarks største forlag, Gyldendal, har netop stemt ham ind som næstformand, fremgår det af en selskabsmeddelelse.
Gregers Wedell-Wedellsborg har tidligere haft direktørposter hos både TV2 og Berlingske, inden han slog ind på detailvejen i 2014, da han blev koncerndirektør i Coop. Fra november 2017 har han været topchef i Matas.
Forgængeren Merete Eldrup, som nåede at sidde næsten ti år på næstformandsposten i Gyldendal, har et lignende cv. Hun har tidligere været administrerende direktør for TV2 Danmark og JP Politikens Hus.
Begrænser tab
Udover at finde en ny næstformand har Gyldendal også præsenteret et halvårsregnskab for 2019.
Omsætningen voksede i årets første halvår 14 millioner kroner til 376 millioner i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes især de tilkøbte virksomheder MentorDanmark, Substy og Guide2know, skriver Ritzau Finans.
Driftsunderskuddet (EBIT) blev mindsket til 35,4 milioner kroner - sidst lå det på minus 45,3 millioner.
- Forbedringen af driftsresultatet i forhold til første halvår 2018 kan primært henføres til forbedrede dækningsgrader og reducerede omkostninger i forlagsaktiviteterne på det private marked, skriver Gyldendal i regnskabet ifølge Ritzau Finans.
LÆS OGSÅ: Matas tredobler toplinjen på nettet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter