Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Matas-chef går over til bureaubranchen

Foto: Pressefoto



Tuesday den 16 January 2018 kl. 06:10 af: Lise Møller Schilder

Der bliver skiftet rundt på chefstolene i Matas. Nu vælger chefen for kommunikation at skifte til et PR-bureau.

Henrik Engberg Johannsen skal være Head of Strategic PR & Public Affairs hos PR-bureauet Epicent. Det skriver Epicent i en pressemeddelelse.

Siden 2005 har Henrik Engberg Johannsen været en del af Matas’ øverste ledergruppe med ansvar for kommunikation, public affairs, CSR og regulatory affairs. Den 1. marts tiltræder han imidlertid sin nye stilling som chefrådgiver i strategisk PR og public affairs med reference til Epicents direktion. 

- Vi har de seneste år udvidet kundekredsen med en lang række af Danmarks stærkeste brands og største retailkæder. Med Henriks tunge kompetencer, store netværk og langvarige erfaring bliver vi en endnu mere attraktiv samarbejdspartner inden for blandt andet FMCG og healthcare, siger Christian Fink, kontaktdirektør hos Epicent.

Lærerigt i Matas

Henrik Engberg Johannsens rolle bliver dels at styrke kerneforretningen, som er proaktive presseopgaver for større organisationer, dels at udvikle forretningsområdet Strategic PR & Public Affairs.

- Jeg har været meget glad for min tid hos Matas, der er en fantastisk spændende virksomhed. Særlig lærerigt har det været at bidrage til Matas’ rejse fra frivillig kæde til at blive kapitalfondsejet i 2007 og dernæst børsnoteret i 2013. Nu er tiden inde til nye udfordringer, og jeg glæder mig til at starte i Epicent, hvor jeg vil bidrage til, at selskabet udnytter sit store potentiale og fortsætter den flotte udvikling i omsætning og omdømme, siger Henrik Engberg Johannsen.

LÆS OGSÅ: Matas overlevede julen ved at sænke priserne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD