Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Mange ansatte flygter fra dårlige ledere

Modelfoto
Foto: Flikr



Tuesday den 15 December 2015 kl. 08:30 - Kilde: Avisen.dk

At næsten halvdelen af HK/Privats medlemmer har skiftet job på grund af dårlige ledere får fagforeningens næstformand til at kræve bedre uddannelse til ledere.

Av!

En ny undersøgelse er bestemt ikke rar læsning for især ledere.

Således viser undersøgelsen, som Epinion har lavet blandt 1.269 medlemmer af fagforeningen HK/Privat, at 44 procent angiver, at de på et tidspunkt har skiftet job på grund af en dårlig.

Det skriver Avisen.dk.

Et resultat, der bestemt ikke passer HK/Privat.

- Det er rystende. Det er altså næsten hver anden, der har forladt et job på grund af deres chef. Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og alene af den grund er det tåbeligt at lade dårlige ledere skræmme medarbejderne væk, siger Marianne Vind til Avisen.dk.

Hun er næstformand i HK/Privat, der blandt andet organiserer kontorassistenter, IT-medarbejdere og tandklinikassistenter.

Epinions undersøgelse viser også, at næsten hver femte, 18 procent, føler, at de har en dårlig eller meget dårlig nærmeste leder.

- Jeg håber, erhvervslivet vil se undersøgelsens resultater som et larmende wake-up call og gøre noget ved det. For eksempel ved at sørge for, at virksomhedernes ledere tager en lederuddannelse, så de kan leve op til deres titel og ansvar, siger Marianne Vind.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Så grimt taler kunder til kassedamen

Vigtigt med tillid på jobbet

I Videncenter for Arbejdsmiljø overrasker det ikke, at mange har skiftet job på grund af ledelsesproblemer.

- Folks oplevelse af ledelsen har stor betydning for, om man er glad for at gå på arbejde og derfor også, om man skulle få lyst til at lede efter et nyt job. Hvis ledelsen ikke fungerer, kan der også være mange andre aspekter af arbejdet, der ikke fungerer, siger Thomas Clausen, seniorforsker og ph.d., som har forsket i sammenhængen mellem ledelse og psykisk arbejdsmiljø, til Avisen.dk.

Avisen.dk har også snakket med Rikke B. Ørum, som er chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv. Hun minder om, at det, medarbejderne oplever som dårlig ledelse, ikke nødvendigvis er det.

- Der er nødt til at være et tillidsforum på en arbejdsplads, så medarbejderen kan komme til sin leder, så de kan snakke åbent, hvis der er problemer. Gør man ikke det, er der ingen, der bliver klogere, siger Rikke B. Ørum.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Vi knokler - mens kollegaerne dovner den

Læs hele artiklen på Avisen.dk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD