Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Magasin sælger mere

Foto: detailfolk.dk



Sunday den 22 June 2014 kl. 10:30 af: Freja Thorbech

En fordobling af onlinesalget og et stærkt loyalitetsprogram er med til at bære salgsfremgangen hos Magasin i tredje kvartal.

Der bliver langet flere varer over disken i Magasin.

Det danske stormagasin kan melde om en salgsfremgang på 10,4 procent. Hos Magasin-ejer Debbenhams oplyser man ikke omsætningstal per kvartal, og derfor kan økonomidirektør i Magasin, Peter Fabricius, ikke oplyse de præcise tal, siger han til detailfolk.dk. I sidste hele regnskabsår omsatte Magasin for 2,4 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Magasin præsenterer imponerende millionoverskud

Især inden for kategorierne Børn, Kosmetik og Accessories har der været gang i salget, da disse kategorier alle har haft tocifrede vækstrater i de tre første kvartaler af 2013/14.

Derudover har Magasin haft succes med at udvide salgskanalerne. For et par år siden var onlinesalget en minimal del af Magasins indtjening, mens nettet i dag er en afgørende salgskanal for Magasin, der har oplevet en fordobling af salget online i forhold til samme periode sidste år.

- Websalget er meget tilfredsstillende, og vi har foretaget en markant udvidelse af vores onlinesortiment det seneste år - en udvikling der kun vil tage til over den kommende tid, hvor vi løbende tilføjer en masse nye produkter og brands på Magasin.dk, siger Peter Fabricius.

Loyalitetsprogram virker

Magasin fremhæver også loyalitetsprogrammet Goodie Card og Goodie Card+ med mere end 200.000 medlemmer som en årsag til det øgede salg, mens også udvidede åbningstider og moderniseringer af eksisterende forretninger har en afgørende betydning for salgsfremgangen.

Både i Aarhus og Odense har stormagasinerne været igennem en omfattende modernisering, mens det efter planen er i Rødovre, at den næste store modernisering skal gennemføres.

Magasin har høje forventninger til fjerde kvartal, da man ved sommerudsalget allerede har oplevet en massiv vækst i forhold til samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: Magasin forventer udsalgsrekord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD