Magasin åbner nyt gourmet-univers
Et nyt gourmet-univers åbner i denne måned i Mad og Vin i Magasin Aarhus. Det nye koncept skal styrke kundekontakten og fokusere på delikatesserne.
Magasin i Aarhus og Odense stoppede i februar deres samarbejde med Irma, og i denne forbindelse har Magasin benyttet lejligheden til at udvikle et nyt koncept og skærpe profilen. Det nye gourmet-univers er fokuseret på delikatessevarer og målrettet de mange kvinder, som handler i Magasin.
- Vi har stoppet samarbejdet med Irma efter begge parters ønske. Nu har Irma trukket sig ud af Magasin i Odense og Århus, og vi er ved at renovere hele stueetagen i Magasin Aarhus fra april til oktober. Første del af etapen er, at der hvor Irma lå tidligere med 940 kvadratmeter, laver vi et nyt fødevareunivers på lige over 300 kvadratmeter. Så nu kommer vi tilbage med vores eget koncept til Vestdanmark. Til efteråret bygger vi om i Magasin i Odense, forklarer Ricky van Overeem, som er Food Manager i Magasin, til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Illum solgt til udenlandsk varehuskæde
Fødevareuniverset vil blive bygget op af flere forskellige shops med eget personale for at give kunderne den samme oplevelse, som når de handler i specialbutikker. En grundlæggende ændring er, at det nye sortiment bliver uden ferskvarer.
Delikatessefokus
Hos Magasin er man klar over, at man vil miste kunder på grund af fravalget af ferskvarer i det nye sortiment. Det er dog et bevidst valg, at man ønsker at fokusere på delikatesser i stedet for mere almindelige supermarkedsvarer.
- Vi vil helt klart miste kunder, det er der ingen tvivl om. Vi vil miste noget trafik og noget omsætning på, at vi ikke kommer til at føre mejeriprodukter, kød og grøntsager og så videre, vi går også ned på en tredjedel af arealet. Til gengæld vil vi blive endnu stærkere på det, vi er rigtigt gode til, nemlig vores superstærke chokoladeuniverser og på det her gave- og værtindesegment. Vores vinafdeling vil blive endnu stærkere, end da irma var der, og vi tager alle supermarkedsvarerne ud og fokuserer på delikatesserne i stedet for, siger Ricky van Overeem til detailfolk.dk.
Fokus på kundekontakt og atmosfære
Magasin er desuden fokuseret på kontakten med kunderne og på, at centret ikke blot skal være et sted, hvor kunderne foretager deres køb, men også i højere grad et opholdssted. I den forbindelse er en væsentlig tilføjelse i Magasin Århus, at de etablerer en vinbar.
- Vi har haft rigtigt stor succes med baren på Kongens Nytorv. Da vi lavede vinbaren, troede vi faktisk, at det ville være op ad bakke, fordi det har været forsøgt flere gange i Danmark uden held, men det har faktisk været den allerstørste succes, da vi byggede Mad og Vin i Kongens Nytorv om, og det er næsten fuldt besat alle ugens dage. Så det indfører vi også i Aarhus. Det skal være med til at skabe stemningen, man kommer endnu mere i kontakt med kunden, så det har vi store forventninger til, selv om vi er klar over, at Aarhus er en mindre by, forklarer Ricky van Overeem.
Udnytter kvindetrafikken
Endelig indfører de i Magasin Århus en vinklub for kvinder tilsvarende den, der også findes Magasin i København.
- Vi kan jo se, at vi er et hus med mange kvinder, et hus der henvender sig meget til kvinder, så for at udnytte den trafik og servicere de kvinder, der er i huset, endnu bedre, har vi lavet en vinklub for kvinder for igen at komme i bedre kontakt med kunderne.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter