Lønnedgang løser ikke detailbranchens udfordringer
Det hjælper ikke kun at sætte medarbejdernes løn ned, hvis man vil overleve i dagens detailbranche, mener en detailkonsulent.
Der skal andet og mere end en fælles lønnedgang til for at klare de udfordringer, som detailbranchen står over for i dag.
Det mener Flemming Birch, der er konsulent og partner i Birch & Birch Markedsudvikling. I et blogindlæg på detailfolk.dk tager han udgangspunkt i den aktuelle sag om Fonas ultimatum til sine medarbejder. Elektronikkæden har givet de ansatte muligheden for at tage imod en lønnedgang eller en fyring.
LÆS OGSÅ: Fona-fyringer og lønnedgang skaber heftig debat
Flemming Birch ønsker ikke at forholde sig til Fonas bevæggrunde specifikt, men forholder sig ud fra Fona-sagen mere til detailbranchens generelle udfordringer.
- Overordnet set siger den type manøvre mere om, hvorfor det er gået så galt for en detailkæde, end om hvad den gør for at løse problemerne. Nemlig, at visionerne mangler, skriver Flemming Birch blandt andet i sit blogindlæg.
Butikkerne skal være relevante
Han mener, at Fonas eksempel kan bruges til at sige noget generelt om de udfordringer, som dagens detailhandlere står over for. Udfordringer, der i Flemming Birchs optik skal håndteres på en helt anden måde end ved fælles lønnedgang.
- Butikkerne skal forstå, hvad der driver kunderne. Under krisen har vi fået nye værdier, der driver vores forbrug. Det betyder ikke, at vi er holdt op med at bruge penge. Det betyder, at der ligger nye tanker til grund for det, når vi bruger dem, skriver Flemming Birch blandt andet i sin blog.
Han hæfter sig blandt andet ved, at mange forbrugere er blevet mere bevidste om ikke bare at købe og smide væk. I stedet forsøger de at pifte det, de allerede har, op med noget nyt tilbehør.
Derfor er butikkerne nødt til at forholde sig til, hvorvidt de har en relevans.
- Der er ingen grund til at lukke butikken, men der kan være gode grunde til at overveje, om man med det nuværende set-up er relevant for sine kunder, skriver Flemming Birch.
Er man ikke det, skal man måske overveje, hvordan man kan blive det, mener Flemming Birch. Det kan man blandt andet gøre ved at tilbyde reparation, vedligeholdelse eller rensning, hvis man har en tøjbutik. Eller gøre som Nike, der har lavet en løbeklub for kvinder.
- Alle kan sælge mig et sæt hovedtelefoner, mange kan endda sælge mig dem billigt. Men ikke alle kan gøre mit liv nemmere eller sjovere eller mere meningsfuldt. Det bør være visionen for butikkerne – og det er ikke raketvidenskab, skriver Flemming Birch i sin blog.
Læs hele hans blogindlæg her.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter