Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Eksperter: Danskerne skal forberede sig på lønnedgang

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 22 November 2012 kl. 11:08 af: Simone Hansen

Eksperter mener, at danskerne skal være klar til at gå ned i løn i fremtiden, men det bør ikke gælde for en i forvejen lavtlønnet detailbranche, lyder det fra HK Handel.

SAS-krisen og den efterfølgende nedgang i personalets løn, har sat gang i dystre fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet.

Adskillige lønmodtagere skal, ligesom SAS-personalet, forvente en lønnedgang i fremtiden, også fagforeningerne må indstille sig på, at deres medlemmer kan være tvunget til det, lyder vurderingen fra flere eksperter nu. 

- Lønnedgang er bestemt ikke noget, vi synes om, men vi frygter, at vi oftere og oftere vil opleve, at medarbejderne bliver tvunget til reel lønnedgang, siger formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey ifølge Børsen til ritzau.

Hun bakkes, ifølge Børsen, op ad Flemming Ibsen, der mener, at fagforeninger skal være klar til at ændre deres medlemmers overenskomst til det værre i fremtiden. 

Bør ikke gælde detailansatte 

Men de detailansatte bør gå fri af lønnedgange fastslår Per Tønnesen, formand for HK Handel. 

- Vi er som udgangspunkt ikke indstillet på at drøfte lønnedgang. Jeg forventer ikke, at det kommer til at ramme os. Ser vi på for eksempel Coop og Dansk Supermarked er omkring 70 procent af de ansatte på deltid og en stor del er studerende. De får i forvejen en lav løn - tæt på mindstebetalingen, så der er ikke meget rum for at pille ved lønsummen, siger han til detailfolk.dk

Forretningskonceptet, den er gal med

En ny undersøgelse fra Danmarks Radio foretaget af Epinion, viser at 41 procent af danskerne er indstillet på at gå ned i løn, hvis det kan redde deres virksomhed. Netop derfor mener, blandt andet Flemming Ibsen, at fagforeningerne skal forberede sig på, at deres medlemmer også selv er indstillet på at gå ned i løn. Men den vurdering giver Per Tønnesen ikke meget for. 

- Det, at 41 procent er indstillet på at gå ned i løn, betyder jo omvendt at 59 procent ikke er villigere til det, siger han. 

LÆS OGSÅ: Ansatte går ned i løn for at redde Inspiration

Og selv om Per Tønnesen gerne anerkender at også detailbranchen kan være presset til nedskæringer, mener han ikke, at det skal resultere i lønnedgang. Detailkæderne kan sagtens kigge sig om efter andre nedskæringsmuligheder. 

- Hvis detailkæder har behov for nedskæring, synes jeg, de bør kigge på deres forretningskoncept og ikke lønsummen. Det kunne for eksempel være, at man betalte for meget til sine aktionære eller burde holde igen med bonuspakker til ledelsen. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være de ansatte, der betaler prisen, siger han. 
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD