Lidl flytter hovedkontor – bygger nyt stort domicil
Det går så godt for Lidl, at discountkæden vil flytte sit hovedsæde, bygge nyt domicil og samtidig fordoble antallet af butikker de kommende år.
Den tyske discountkæde Lidl flytter sit hovedsæde fra Kolding til Aarhus. Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.
Lidl vil oven i dette bygge et nyt domicil på 11.000 m2, et moderne p-hus og en ny koncept-butik ved Godsbanen i Aarhus K. Magistraten i Aarhus Kommune.
Lidl har i denne uge indstillet til Aarhus Byråd, at Lidl ønsker at købe byggegrunden i den nye kreative bydel. Oven i dette forklarer kæden også, at den ønsker at øge antallet af butikker i Danmark markant.
- Med en ambition om at fordoble antallet af butikker de kommende år har Lidl skabt stor vækst de seneste år. Nu er hovedkontoret i Kolding blevet for småt, og derfor vil Lidl bygge splinternyt hovedkontor i den nye kreative bydel ved Godsbanen, også kaldet Aarhus K, skriver Lidl i pressemeddelelsen.
Vil tættere på uddannelserne
En af grundene til, at Lidl ønsker at flytte, er, at kæden i Aarhus vil være tættere på byens uddannelsesinstitutioner, således at kæden kan tiltrække fremtidige medarbejdere fra Aarhus Universitet og Aarhus BSS.
- Siden vi åbnede den første Lidl butik i Danmark i 2005, er vi gået fra 13 til 111 butikker, så det går meget stærkt – og det kan vi takke vores medarbejdere for. Nu er vi klar til næste skridt i vores udvikling, som er et nyt hovedkontor. Jeg glæder mig personligt til at give vores medarbejdere helt nye – og fantastiske – rammer, som vi skal vokse videre i, siger administrerende direktør i Lidl Danmark, Dirk Fust, i pressemeddelelsen.
Mangler stadig godkendelse
Hvis Aarhus Byråd giver grønt lys til, at Lidl kan købe byggegrunden, vil flytningen fra lokalerne i Kolding betyde, at ca. 250 medarbejderes faste arbejdsplads flytter til Aarhus i 2021. Lidls lagerlokaler forbliver i Kolding.
Før byggeriet kan starte, skal Aarhus Byråd behandle sagen, og det forventes at ske på førstkommende byrådsmøde. Herefter skal der udarbejdes lokalplan for området.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter