Ledigheden er nu den laveste i fem år
Krisen er ved at slippe sit tag i det danske danske arbejdsmarked, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af arbejdsløse i Danmark faldt fra marts til april med 3500 personer til i alt 131.600. Der er nu 5,0 procent ledige, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau i fem år.
Den faldende ledighed er reelt udtryk for, at der bliver skabt flere job, lyder det fra Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO.
- Den faldende arbejdsløshed afspejler den tendens, vi ser på arbejdsmarkedet i øjeblikket.
- Der er tegn på bedring. Der bliver varslet markant færre fyringer, end da krisen var på sit højeste, der bliver slået stadig flere nye stillinger op, og der bliver generelt også skabt flere job, siger hun.
Reformer påvirker tallene
Ifølge Danmarks Statistik påvirker kontanthjælpsreformen og afkortningen af dagpengeperioden i mindre grad ledighedstallene end i de foregående måneder.
Flere økonomer har peget på, at flere har mistet dagpenge og kontanthjælp på grund af reformerne og derfor er forsvundet ud af statistikken, uden at det altså betyder, at de er kommet i arbejde.
Men også Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, mener, at den faldende ledighed langt fra kun kan forklares med talfiflerier.
- Målt over det seneste år er bruttoledigheden faldet med 25.000 personer, siger han.
- Det stemmer nogenlunde med udviklingen i beskæftigelsen, så selv om arbejdsmarkedsreformerne spiller en rolle i relation til faldet i ledigheden, er det langt fra alene teknik, som kan forklare bedringen på arbejdsmarkedet, tilføjer Steen Bocian.
Bedring i økonomien
Cheføkonomen konstaterer, at det grundlæggende går bedre i dansk økonomi.
Også i LO er der grund til optimisme.
- Der er fremgang i dansk økonomi efter de seneste års stilstand, og samtidig er der udsigt til, at fremgangen fortsætter. Det peger i retning af, at endnu flere arbejdsløse kan komme tilbage i arbejde de kommende måneder, siger Mette Hørdum Larsen.
Det er sjette måned i træk, at ledigheden falder. Siden januar er bruttoledigheden faldet med 10.800 svarende til, at ledigheden er faldet med 0,4 procentpoint.
Ledigheden har ikke været lavere siden maj 2009.
/ritzau/
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter