Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Landsdækkende kæde får foden inden for hos Meny

Svend Åge Nielsen, ansvarlig for nonfood-afdelingen i Meny Nakskov. Foto: PR.




Monday den 2 October 2023 kl. 11:39 af: Kristian Holgersen

Et nyt kædesamarbejde samler to hjørner af detailbranchen i samme butik.

Selvom Meny bruger vendingen dit fødevaremarked i markedsføringen, satser butikken i Nakskov også på at sælge computere, vaskemaskiner og telefoner i en afdeling på godt 100 kvadratmeter.

Den usædvanligt store elektronikafdeling indgår nu et samarbejde med den landsdækkende kæde El-Salg.

- Vi er stadig en afdeling i Meny. Så udadtil vil der ikke være så meget, der ændrer sig. Men ved formelt at indtræde i EL-Salg-kæden får vi adgang til hele EL-Salg-kædens sortiment, som tæller mere end 50.000 varenumre, siger Svend Åge Nielsen, ansvarlig for nonfood-afdelingen i Meny Nakskov.

- Desuden bliver vi en del af EL-Salg-kædens kampagner og markedsføringsfremstød, ligesom vi også kan tilbyde fire års garanti på udvalgte produkter, siger Svend Åge Nielsen.

EL-Salg er en del af Euronics, der tæller mere end 11.000 butikker i 31 lande. På det danske marked har den frivillige indkøbskæde 150 butikker.

En konkurrent til netbutikkerne

Med samarbejdet bliver butikken bedre i stand til at tage kampen op med nethandlen, lyder det fra Svend Åge Nielsen.

- Det er min oplevelse, at de handlende i Nakskov gerne vil handle lokalt og støtte det lokale handelsliv, men man vil også have ordentlige priser, siger han.

- Det er EL-Salg-kædens strategi, at man skal være repræsenteret i de mindre handelsbyer, og hvis man skal være konkurrencedygtig, så er det nødvendigt, at man handler ind i store fællesskaber, og det kan vi nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Chef for stor satsning i Meny har sagt stop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD