Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kriseramte Tesco sender topchefer ud på butiksgulvet

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 2 October 2014 kl. 11:20 - Kilde: Flere medier

Ovenpå en stor regnskabsskandale sender den kriseramte detailkæmpe nu tusindvis af kontorsansatte inklusiv topcheferne en tur ud på butiksgulvet.

Nu bliver skrivebordsstolen skiftet ud med en tur bag kasseapparatet for de ansatte på Tescos hovedkontor og andre af virksomhedens kontorer. Det gælder også de ledende medarbejdere, skriver flere internationale medier.

Den nye topchef i den kriseramte dagligvarekæde, Dave Lewis, har besluttet, at han selv sammen med alle medarbejdere på kædens kontorer skal en tur ud og hjælpe til i butikkerne i forsøget på at lære kunderne bedre at kende. Det gælder også de ledende medarbejdere som blandt andet den nye finansdirektør Alan Stewart.

I en mail til omkring 4.000 kontorsansatte har Dave Lewis ifølge Sky News bedt de ansatte om at tilbringe hver anden torsdag eller fredag fra nu og frem til jul med at fylde varer op og betjene kunder i en af kædens butikker.

Regnskabsfejl på 2,4 milliarder

Tesco kalder initiativet 'Feet on the floor'.

- At forstå kunderne endnu bedre er afgørende for vores fremtidige succes, og der er ingen bedre mulighed for kontorkolleger end at støtte vores butikker i tiden op til jul, lyder det ifølge The Telegraph i en officiel meddelelse fra Tesco.

Beslutningen kommer ovenpå et par turbulente uger, hvor Tesco har været igennem en større regnskabsskandale, hvor dagligvarekæden har vurderet sin indtjening 2,4 milliarder danske kroner for højt.
 
Det førte blandt andet til, at flere ledende medarbejdere blev suspenderet, ligesom finansdirektør Alan Stewart, der først skulle være startet i sit nye job til december, måtte trække i arbejdstøjet med det samme.

LÆS OGSÅ: Regnskabsskandale: Tesco suspenderer topchefer

Udover de regnskabsmæssige problemer kæmper Tesco også med en massiv kundeflugt til rivalerne Lidl og Aldi, der stormer frem på det britiske marked.

Også danske topchefer har taget en tur på butiksgulvet


Herhjemme er der også detailkæder, der har forsøgt sig med at sende ledende medarbejdere en tur ud i butikkerne. Blandt andet sender JYSK en gang om året ledergruppen ud i en af kædens butikker i to dage.

LÆS OGSÅ: Chefer indtager JYSK-butik

Også hos Fakta har kædedirektør Niels Karstensen forsøgt at komme tættere på kunderne ved at tage en tur ud i kædens butikker. Sidste år flyttede han i tre dage sit skrivebord fra Coops hovedkvarter ud i tre forskellige af discountkædens butikker.

LÆS OGSÅ: Topchef flytter sit kontor ud i butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD