Kop & Kande investerer millioner for at konkurrere med Amazon
Isenkræmmerkæden melder sig ud af indkøbsfællesskabet Group Nordic og investerer millioner for at konkurrere med Amazon.
Den frivillige isenkræmmerkæde Kop & Kande havde i lørdags generalforsamling. Her blev regnskabet for koncernen fremlagt. Og samtidig løftede den administrerede direktør, Peter Rønn, sløret for kædens fremtidsplaner. Det skriver Kop & Kande i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet blevet besluttet, at Kop & Kande forlader Group Nordic. Group Nordic assisterer frivillige forretningskæder med indkøb, fakturering, økonomiservice, IT og uddannelse. Kop & Kande har dog valgt at stå på egne ben fra januar 2019, for at kunne imødekomme mange af de forandringer, som foregår i detailbranchen.
Vil rustes til fremtiden
- Vi har lagt en ambitiøs plan, der skal ruste os til kampen mod den globalisering, vi er en del af, og hvor vi kan se, at store aktører, som eksempelvis Amazon, bevæger sig tættere og tættere på det danske marked, siger adm. direktør Peter Rønn i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Det betyder helt konkret, at vi som en del af vores nye plan, træder ud af Group Nordic-samarbejdet fra 2019, og i stedet vil skabe nye rammer for den udviklingsrejse, vi er begyndt.
Investerer millioner i IT
Kop & Kande ønsker at kunne agere frit i forhold til it-løsninger og egenkapital.
- Vi investerer et større millionbeløb i fibernet og wi-fi for at sikre en solid sammensmeltning af on- og offline salget. Vi vil i det hele taget have stort fokus på at udvikle nye løsninger, der sikrer, at butikkerne kan koncentrere sig 100 procent om den gode og personlige kundeservice og dermed reducere den tid, der anvendes på administrative opgaver i forbindelse med salg i butikken eller på nettet, forklarer direktøren.
Ser man på regnskabet for koncernen, er der ikke meget forandring i forhold til sidste år. Årets omsætning er steget en smule til 499 millioner i 2017 i forhold til 487 millioner i 2016. Årets resultat er dog lavere end både 2016, 2015, og 2014. Det ender på 22,6 millioner kroner mod 24,2 millioner kroner i 2016.
Kop & Kande ejes af 96 selvstændige ejere af Kop & Kande-butikkerne i hele Danmark.
LÆS OGSÅ: Isenkræmmerkæde præsenterer milliard-omsætning
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter