Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Konkurrenten ryster på hovedet af kovending fra Salling Group

Foto: detailfolk.dk



Monday den 18 November 2019 kl. 09:28 - Kilde: Fagmediet Økologisk

- Jeg troede, vi var enige, lyder det fra Coop-chef. Han undrer sig over, at Salling Group vil arbejde på en fælles klimamærkning.

Tidligere på måneden bragte Salling Group en efterhånden gammel traver på banen igen; koncernen vil nu arbejde aktivt for en fælles klimamærkning af supermarkedernes fødevarer.

Idéen er blevet skudt ned flere gange, og kritikere har kaldt den for nærmest umulig at føre ud i livet på en ordentlig måde.

Det standpunkt har man stadig hos Coop, så derfor giver meldingen fra konkurrenten anledning til hovedrysten, skriver Fagmediet Økologisk.

- Jeg undrer mig meget over Salling Groups kovending, siger CSR-chefen i Coop, Thomas Roland, til Fagmediet Økologisk.

- Jeg troede, at vi var enige om, at klimamærkning var en gordisk knude, som var meget vanskelig at løse op, og jeg tør ikke gætte på, hvad der fik dem til at ændre mening, fortsætter han.

Ingen kovending

At der skulle være tale om en kovending, det afviser pressechefen hos Salling Group. Koncernen har ellers før har stillet sig tvivlende over for at skulle introducere forbrugerne for endnu flere mærkninger.

- Vi har egentlig ikke ændret holdning, for vi har konsekvent anerkendt ambitionerne og ønsket om at gøre det nemmere for forbrugerne at købe klimavenlige fødevarer, siger Kasper Reggelsen til Fagmediet Økologisk.

- Tidligere har vi blot haft forbehold for de løsninger, vi er blevet præsenteret for, og vi mener stadig ikke, at vi uden forbehold kan anprise enkelte fødevareprodukter som klimavenlige.

Ifølge Kasper Reggelsen gælder det nu om at udvikle en klimamærkning, som er baseret på forskning og fælles standarder for klimaaftryk. Det kræver konsensus i hele branchen.

En svær opgave

Ved tidligere lejligheder har idéen om en fælles klimamærkning mødt modstand fra flere sider - også Økologisk Landsforening har været med i koret af kritiske ryster.

- Jeg synes ikke, at det er en særlig god idé. Det vil kræve et kæmpe arbejde med nogle meget komplekse beregninger og så mange faktorer, at det vil skabe mere vildledning end vejledning, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, på foreningens hjemmeside i januar.

I BT har Thomas Roland bidraget med et konkret eksempel. 

- Tag tomater. Hvis høsten er dårlig i Spanien, så bliver klimaaftrykket større, sagde Thomas Roland til avisen sidste år.

- Hvis de er dyrket i et opvarmet drivhus på Fyn om vinteren, så er de måske ti gange dårligere end en spansk tomat. Er de lavet i et koldt drivhus om sommeren, hvor solens varme er nok, er de faktisk o.k., fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Salling Group vil arbejde for en fælles klimamærkning

Læs hele artiklen på Fagmediet Økologisk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD