Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Koncernen bag landsdækkende tøjkæde får ny topchef





Wednesday den 4 March 2020 kl. 11:35 af: Kristian Holgersen

Tidligere bankmand bliver adm. direktør for koncern, som har en landsdækkende tøjkæde med 26 butikker i porteføljen.

Midtjyske Sindico Group har fået den tidligere bankmand Daniel Høj ind som administrerende direktør.

Koncernen, der dækker over 40 selskaber - herunder tøjkæden Dansk Outlet og marketingbureauet WeMarket - havde allerede Daniel Høj med i bestyrelsen. Men nu rykker han altså op i systemet.

Samtidig stiftes Sindico Finance & Business, som skal varetage investeringer for både koncernen selv og eksterne partnere.

- Jeg har kendt Sindico Group igennem flere år efterhånden, og samarbejdet har vokset sig til mere end blot et forretningsmæssigt samarbejde, siger den nye direktør i en pressemeddelelse.

- De mennesker, der står bag Sindico Group, har en tilgang til arbejdet og nogle værdier, som er meget i tråd med mine egne, fortsætter Daniel Høj.

Sindico Group har planer om at satse mere på det finansielle område og styrke ejendomsporteføljen. Der passer Daniel Høj ind med flere års erfaring inden for ledelse og bestyrelsesarbejde. Han har blandt andet været viceregionsdirektør i Nykredit og har sin egen konsulentvirksomhed.

Opkøbte to konkursmærker

Tøjkæden Dansk Outlet, der har 26 fysiske butikker over hele landet, oprustede sidste år forretningen gennem opkøb af to mærker.

Der var tale om ChaCha og ZbyZ, som tidligere var en del af det konkursramte firma Solo Company. Handlen omfattede rettigheder, varemærker, inventar og varelager.

- Vi ser det helt klart som en yderligere styrkelse af Dansk Outlets varekoncept, at vi nu overtager to meget populære mærker, sagde Nicolai Nørskov i en pressemeddelelse sidste år. Han var direktør for Dansk Outlet.

- For os betyder det naturligvis, at vi kan nyde godt af det varelager, vi har overtaget med købet, og at vi har eneret på købet af de sommer- og vintervarer, der allerede er produceret, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Lidl skifter indkøbsdirektør efter få måneder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD