Lidl skifter indkøbsdirektør efter få måneder
En erfaren profil overtager posten som indkøbsdirektør i Lidl. Forgængeren skiftede hurtigt kasket og rejser nu tilbage til Sverige.
43-årige Rasmus Pape er den nye indkøbsdirektør (CCO) i Lidl. Det skriver discountkæden i en pressemeddelelse.
Han kommer direkte fra en stilling som viceindkøbsdirektør samme sted, men er nu klar til at rykke et trin op ad rangstigen fra 1. marts.
- Jeg er glad for og stolt over at have fået denne mulighed for at blive Lidl Danmarks nye indkøbsdirektør, og jeg glæder mig rigtig meget til udfordringen, siger Rasmus Pape.
Stillingen som indkøbsdirektør er den foreløbige kulmination på karrieren i Lidl, hvor Rasmus Pape har været ansat ad to omgange. Først fra 2006 til slutningen af 2012, hvorefter han tog en afstikker til Salling Group, inden han vendte tilbage til Lidl i januar 2018, fremgår det af LinkedIn.
Sidste år gennemførte Rasmus Pape et internt uddannelsesprogram i Lidl, som skal forberede talenter på at blive direktører for deres område.
Fokus på økologi
Som viceindkøbsdirektør i Lidl har Rasmus Pape blandt andet været meget tæt på udviklingen af produkterne i serien med kokken Wassim Hallal og kædens samarbejde med Landmad.
De to projekter flugter godt med den strategi, Rasmus Pape kommer til at videreføre som indkøbsdirektør, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Vi skal have endnu større fokus på danske produkter og økologi. Der skal ikke være nogen tvivl om, at man kan forvente friske, kvalitetsvarer til gode priser, når man handler ind i Lidl, siger Rasmus Pape.
I skiftet fra viceindkøbsdirektør til indkøbsdirektør kommer Rasmus Pape desuden til at få mere berøring med flere afdelinger i organisationen:
Rejser tilbage til Sverige
Så sent som i november sidste år kunne Lidl præsentere kroatiske Robert Stekovic som ny indkøbsdirektør. Han afløste finske Mikko Forsström.
Robert Stekovic kaldte sin nye stilling for et “ønskejob,” men efter blot fire måneder har han sagt farvel til Lidl Danmark og goddag til Lidl i Sverige, hvor han ligeledes skal være indkøbsdirektør.
Trods sin kroatiske baggrund kan han trække på flere års svensk erfaring, da han tidligere har haft en ledende stilling inden for Food-området i Lidl Sverige. Før det har han også været hos Lidl International.
Lidl har i dag 125 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter