Kendt profil bliver kædedirektør i Spar
Spar, Letkøb og Min Købmand har fået ny kædedirektør. Dagrofa har hentet en tung profil med mange års erfaring fra Coop.
Spar, Min Købmand og Let-Køb har ansat Niels Karstensen som ny kædedirektør. Niels Karstensen er kendt i branchen, og han har en meget stærk baggrund indenfor detailhandlen.
Den 53-årige direktør har en fortid som blandt andet salgsdirektør i Kvickly, samt kædedirektør i Fakta og Dagli’Brugsen.
- Spar, Min Købmand og Let-Køb er på en ambitiøs rejse, som kræver fuldt fokus. Dagrofa relancerede Spar i foråret 2016, og Min Købmand og Let-Køb skal i fremtiden kigges efter i sømmene, så vi derved kan støtte vores købmænd i at udnytte det potentiale, der er i disse kæder, siger Jørgen Nielsen, direktør i Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, i en pressemeddelelse.
- Jeg er derfor glad for, at kunne byde en så erfaren mand som Niels Karstensen velkommen i Dagrofa. Niels er en handlingens mand, og det er det, vi har brug for til at gennemføre de mange nye spændende tiltag i de tre kæder, fortsætter han.
Fremtidigt fokus
Niels Karstensen kommer især til at fokusere på udviklingen af Spar. Det gælder blandt andet udviklingen af Spar-kædens koncept med 121 kundeklubber – en for hver butik. Derudover skal han styrke det strategiske fokus på Min Købmand og Let-køb, således at der bliver arbejdet målrettet på vækst i alle kæder.
- Jeg har været hele min karriere i detailhandlen og kan nok betegnes som en købmand med stort K. At jeg nu får kædeansvaret for tre købmandskæder med masser af potentiale, er utroligt spændende, og jeg glæder mig meget til at komme i gang, siger Niels Karstensen i pressemeddelelsen.
Niels Karstensen tiltræder den 5. oktober 2016 og vil referere til Jørgen Nielsen, der er direktør i Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter