Købmænd kritiserer plan fra sundhedsministeren
At sælge tobak til mindreårige burde ikke kun være strafbart for butikkerne, mener sammenslutning af købmænd.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (A) har præsenteret et oplæg til en handleplan, der skal nedbringe antallet af unge rygere.
Flere af punkterne i planen falder i god jord hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK), som har dagligvarekæderne Meny, Rema 1000 og Spar blandt sine medlemmer.
Men der er også plads til forbedringer, og direktør John Wagner opfordrer sundhedsministeren til at indbyde alle aktører til en “finpudsning.”
- Det er negativt, at regeringen ikke lægger op til, at det skal være strafbart for mindreårige at købe tobak, ligesom det er strafbart for butiksdrivende at sælge tobak til unge under 18 år, siger John Wagner i en pressemeddelelse.
- DSK savner også, at regeringen påbyder den finansielle sektor at medvirke til, at butikkerne kan kontrollere de unges alder via betalingskort.
Regeringen bør endvidere opprioritere den danske indsats for at opnå ensartede, høje tobakspriser i hele EU, lyder et forslag fra brancheforeningen.
Godt at skjule tobakken
Ifølge handlingsplanen får alle butikker et påbud om at skjule tobakken, og det tiltag møder opbakning fra både DSK og dagligvarekoncernen Coop.
- Regeringens forslag om, at tobakken skal dækkes til i alle butikker, er et godt og vigtigt skridt i retningen af at skabe den første røgfri generation i Danmark, skriver Coop i en pressemeddelelse.
Ligesom det er tilfældet hos fleste andre store aktører på dagligvaremarkedet, så står tobakken ikke længere synligt fremme i Coops butikker. Det har nedbragt salget af cigaretter med 50.000 pakker om ugen.
- Sidste år stillede vi et borgerforslag om blandt andet tildækning af tobakken. Og det ser ud som om, at den nye regering har læst det, siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.
Tidligere har Salling Group også efterlyst en lovgivning på området.
Regeringens handleplan mod rygning
- Vi hæver afgiften på cigaretter for at gøre det dyrere for de unge.
- Vi indfører neutrale cigaretpakker for at gøre dem mindre tillokkende.
- Vi skjuler tobaksvarer i kiosker, supermarkeder og på tankstationer, så de unge ikke bliver fristet.
- Vi kræver, at også forhandlere, der sælger tobak eller e-cigaretter over nettet, skal kontrollere alderen hos deres kunder effektivt.
- Vi forbyder salg af tobak på uddannelsesinstitutioner, hvor der går børn og unge.
- Vi indfører forbud mod rygning på alle uddannelsessteder, der har optag af børn og unge under 18 - altså også erhvervsskoler.
- Vi gør skoletiden røgfri for eleverne i grundskolen.
- Vi skærper forbuddet mod tobaksreklamer og sponsorater f.eks. i forbindelse med festivaler.
- Vi skærper kravene til nikotinprodukter, så børn og unge ikke fristes og ryger ind i en afhængighed.
Kilde: Sundhedsministeriet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter