Kæmpe Jysk-opkøb er nu en realitet
Konkurrencerådet har nu godkendt Lars Larsens overtagelse af to konkurrende møbelkæder.
Nu er det en realitet. Jysk overtager 80 procent af IDdesign, der driver boligkæderne IDEmøbler og Ilva.
Planerne om overtagelse blev offentliggjort allerede i marts, men fordi Jysk i forvejen ejer møbelkæderne Jysk med 95 butikker i Danmark og Bolia med seks danske butikker, har Konkurrencerådet skulle tage stilling til fusionen mellem de to selskaber.
LÆS OGSÅ: Detailgigant overtager ILVA og IDEmøbler
Rådet skriver i en pressemeddelelse, at det vurderer, at fusionen er bedre for konkurrencen end alternativet.
- Fusionen betyder, at konkurrencepresset på Jysk og Bolia umiddelbart bliver mindre, end det har været. Men fusionen er bedre for konkurrencen end alternativet, som med stor sikkerhed ville være en konkurs, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing i pressemeddelelsen.
En konkurs ville betyde, at forbrugerne ville få et mindre udvalg og færre muligheder på møbelmarkedet. Og det er for at undgå den situationen, at Konkurrencerådet har godkendt fusionen.
Leverandører og kunder skal involveres
Det er kapitalfonden Axcel, der sælger de 80 procent af IDdesign til Lars Larsen. Fonden beholder selv de resterende 20 procent.
Hos Jysk er man glad for, at fusionen nu formelt er gennemført.
- Først og fremmest vil jeg gerne sige ’Goddaw’ til de omkring 1.000 nye kolleger, vi får i koncernen. Nu skal vi i arbejdstøjet og have kigget på selskaberne og få talt med leverandører, andre samarbejdspartnere og kunder – så vi kan finde endnu flere gode tilbud til kunderne, siger ejer Lars Larsen.
Også andre steder i møbelbranchen ser man positivt på fusionen. Brancheforeningen Danske Møbelhandlere har tidligere givet udtryk for, at det var godt nyt for hele møbelbranchen, at Lars Larsen overtager de to møbelkæder.
- En udenlandsk gigant kunne skabe uro. Lars Larsen er en dygtig mand, der har stor indsigt i at drive møbelforretning i Danmark. Det er godt for hele branchen, har formand Thomas Hagerup tidligere sagt til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Brancheformand: JYSK-overtagelse er godt for branchen
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter