Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Jysk spisekæde taber på forsinket københavner-satsning

Arkivfoto: Colourbox




Tuesday den 23 July 2019 kl. 11:24 af: Kristian Holgersen

For første gang i flere år taber jysk spisekæde penge. En satsning i København har ikke været helt snorlige.

Spisekæden Karma Sushi har tabt lige over to millioner kroner efter et “udfordrende år.”

En af årsagerne er satsningen på København, fremgår det af 2018-regnskabet fra kæden, som har rødder i det nordjyske.

- Der er blevet åbnet to store forretninger i København hvor begge åbninger har været forsinket, hvilket har resulteret i mange dobbeltansættelser, dyre fratrædelser, budgetoverskridelser og generelt hårdt pres på organisationen, skriver ledelsen.

Sidste år stod der et lille plus på 174.00 kroner på bundlinjen. Et underskud skal man helt tilbage til 2013 for at finde.

Karma Sushi har i skrivende stund syv restauranter.

Store forandringer

Gennem 2018 har der desuden været uro på ledelsesgangen. I foråret overtog stifter Morten Hansson selv styringen af moderselskabet Kuyashi, hvor det mexicanske take away-koncept Vaca også hører under.

- Jeg fyrede hele ledelsen, fordi jeg ville have en ny retning i forhold til salg, PR og markedsføring. Der røg vel otte mand, sagde Morten Hansson sidste år til Fødevarewatch.

Ifølge årsrapporten fra Karma Sushi er der planlagt en ny ledelse og administration på koncernplan for 2019. Det skal være med til at sikre den fremgang, som der allerede bliver lagt ovnen til.

- Ledelsen ser allerede nu de gode takter af de beslutninger, som blev vedtaget i slutningen af 2019 og ser allerede nu positivt på 2019 for både organisationen og ikke mindst indtjeningen i Karma Sushi, fremgår det af årsrapporten.

LÆS OGSÅ: Succesfuld iværksætter varsler ny restaurantkæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD