Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Flaskepant fra Irma skal hjælpe udsatte familier

Foto: detailfolk.dk



Monday den 6 November 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Dagligvarekædens medlemmer har fundet en velgørende organisation, som de næste to år kan få del i kundernes pantpenge.

Når kunderne skubber de tomme flasker ind i Irmas pantautomater, får de fremover muligheden for at donere penge til Mødrehjælpen, som støtter udsatte børn og deres familier.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Samarbejdet blev sat i stand på Irmas madmesse i foråret, hvor medlemmerne kunne vælge, hvilken organisation pantdonationen skulle støtte. Indtil videre er partnerskabet sat til at vare i to år.

- Hos Irma synes vi, at alle børn fortjener en god barndom. Og jeg er rigtig glad for, at Irmas medlemmer har valgt, at pengene fra kundernes pantdonation nu skal gå til Mødrehjælpen, som vi i forvejen har haft et godt samarbejde i forhold til vores tidligere julekampagne, siger Søren Steffensen, direktør hos Irma.

- Mødrehjælpen bidrager i den grad til, at flere børn får en bedre start på livet, fortsætter han.

Håber på mere end en million

Trykker en kunde på pantmaskinens donations-knap, går beløbet ubeskåret til Mødrehjælpen. Det er også muligt at støtte foreningen ved at købe indkøbsnet designet af HuskMitNavn.

Målet er at skaffe over en million kroner.

- Det er en stor hjælp, at vi kan støtte flere familier, der ikke har andre steder at gå hen. Vi er stolte over, at Irma har valgt Mødrehjælpen som partner,” siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

LÆS OGSÅ: Udsatte borgere får glæde af overskudsmad



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD