Irma får HR-chef med erfaring fra de øvre lag af erhvervslivet
Den nytiltrådte HR-chef har et erklæret mål om at gøre Irma til landets mest moderne arbejdsplads inden for detailbranchen.
Irma har netop fået Maria Hamm med på holdet som ny HR-chef. Det skriver den storkøbenhavnske dagligvarekæde i en pressemeddelelse.
Maria Hamm kan trække på erfaring fra en række store virksomheder. Senest var hun Head of People & Culture i ISS Danmark, og tidligere har hun blandt andet været forbi Mærsk, DHL og Scan Global, fremgår det af cv’et.
- Vi har et ambitiøst mål om at øge trivslen som fundament for positive resultater i Irma, siger Maria Hamm om sin nye stilling.
- Samtidig ønsker vi at styrke fællesskabsfølelsen og udvikle Irma til Danmarks mest moderne retail arbejdsplads. Så der er nok at kaste sig over, og heldigvis skal vi bygge videre på et rigtig godt fundament og ikke starte fra scratch, siger Maria Hamm.
For nylig fremlagde Jobindex en undersøgelse af jobglæden blandt de ansatte i dansk detailhandel, og her endte Irma med at blive kåret som den næstbedste ud af i alt 18 butikskæder.
Irma består af 68 butikker, der alle ligger i hovedstadsområdet.
Kædedirektør Charlotte Nilsson Norby har netop offentliggjort strategien frem mod 2025, der indebærer investeringer på over 100 millioner kroner i butikkerne, introduktion af 500 nye Irma-varer og en målsætning om at blive verdens første supermarkedskæde med en økologiandel over 50 procent.
LÆS OGSÅ: Irma opgiver generobring af historisk placering: Konkurrent rykker ind
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Dagligvarekæde cementerer sin høje status på det danske marked
Landets første ubemandede dagligvarebutik er en realitet
Irma beder kunderne om hjælp til at skille sig mere ud fra mængden
Lille ønskebutik i Irma-kæden er kommet godt fra start
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter