Irma åbner første franchise-butik nogensinde
Et forsøg med en enkelt Irma i Trørød kan åbne for en helt ny strategi, som betyder, at flere Irma-butikker kan åbne som franchise.
Irma forsøger sig nu med et for kæden helt nyt koncept. Som det første sted i Danmark vil Irma på Trørød Torv i Rudersdal Kommune i Nordsjælland fremover blive drevet som en franchise-butik. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
- Vi vil gerne gå nye veje, og på denne måde får vi erfaringer med, om Irma er egnet som et franchise-koncept, som kan fungere andre steder. Hvis det bliver en succes, kan det være en nøgle til videre ekspansion, siger kædedirektør Søren Steffensen i pressemeddelelsen.
Modernisering skal gavne lokalmiljø
Den omtalte Irma vil blive drevet af Trørød Brugsforening. De vil inden åbningen gennemføre en total modernisering af butikken, som også udvides med cirka 50 procent. Brugsforeningen regner derfor med at genåbne i slutningen af november.
- Vi ønsker at fremtidssikre vores lokale Torv til glæde for vores medlemmer i Trørød. Ved at investere i Irma vil vi gøre området omkring Trørød Torv mere attraktivt for kunderne i lokalområdet, siger formand for Trørød Brugsforening, Casper Gyrsting, i pressemeddelelsen.
- I stedet for at være lokale konkurrenter ser vi frem til at udvikle et glimrende samarbejde gennem fælles aktiviteter på Torvet til glæde for lokalbefolkningen og vores kunder på Torvet, siger han og henviser til, at Irma og SuperBrugsen ligger side om side på torvet.
De ansatte i Irma fortsætter uændret under den nye ejer, butikken vil som nu blive ledet af butikschef Lars Erichsen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter