Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ingen lovgivning om tidligt julesalg

Foto: detailfolk.dk



Monday den 28 October 2013 kl. 10:59

På trods af et ønske fra forbrugerne, vil Forbrugerrådet ikke arbejde for at forhindre butikkernes tidlige start på julesalget.

Julekalendre, pebernødder og klejner.

Allerede fra starten af oktober, finder de mange juleting vej til hylderne i de danske supermarkeder. Men står det til forbrugerne, skal butikkerne først have lov til at sælge julevarer, når juletiden for alvor nærmer sig, skriver tv2.dk.

I en undersøgelse som mediet har lavet blandt sine læsere, svarer 8 ud af 10, at julesalget først burde starte efter 1. november. At få lavet en lovgivning på området, er dog ikke noget, der står øverst på agendaen hos Forbrugerrådet, der varetager forbrugernes interesser. Pressechef Thor Seierø Mouritsen siger til tv2.dk, at det ikke umiddelbart er noget, der kalder på regler eller regulering.

Varerne sælger

Det kan også se ud som om, at der ikke er sammenhæng mellem forbrugernes ønsker og handlinger. Der er nemlig salg i julevarerne allerede nu, oplyser både Coop og Dansk Supermarked til tv2.dk. 

Hos Coop er det pebernødder, brunkager, klejner, juleskum, marcipanbolde, julekalender og icekonfekt, der er mest salg i netop nu , oplyser kommunikationschef Jens Juul Nielsen til tv2.dk. Hos konkurrenten Dansk Supermarked oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Møller Aamand, at der er gang i salget af pebernødder, klejner og julekager allerede fra oktober. Derudover oplever man også et stigende salg af stearinlys, siger han til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Post Danmark forlænger julehandlen online



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD