Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Imerco snupper butikker fra konkurrenten

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 17 August 2023 kl. 11:00 af: Kristian Holgersen

Flere butiksåbninger er på vej hos Imerco. Det er en del af vækststrategien, forklarer direktøren.

Imerco har planer om fire butiksåbninger inden foråret.

To af butikkerne bliver overtaget fra konkurrenten Kop & Kande. De ligger i Charlottenlund og Allerød.

I Herlev flytter Imerco sin nuværende butik til større lokaler, mens kæden for første gang åbner i Farum.

- Vi har i noget tid holdt et vågent øje efter gode placeringer i både Farum og Charlottenlund, da vi har manglet en knappenål på Danmarkskortet i netop disse to byer, siger Frederik Brønnum, adm. direktør for Imerco.

- Så vi er rigtig glade for at udvide vores portefølje med flere gode lokationer, og vi er sikre på, at vi nok skal imødekomme kundernes ønsker, når vi byder velkommen i nye flotte Imerco-butikker, siger han.

En del af vækststrategien

Selvom Imerco er blevet sat tilbage af inflation og høje energipriser, holder kæden sig til vækststrategien.

I 2022 færdiggjorde Imerco blandt andet en omfattende ombygning af centrallageret og lancerede en helt ny platform på Imerco.dk.

Butiksåbningerne er en del af samme strategi.

- Vi har et stærkt brand og en ledende position i markedet, og vi er glade for at se, at vores omnichannelstrategi virker, og at vi fortsat realiserer en flot vækst på alle kanaler, siger Frederik Brønnum.

- Vi er ikke i tvivl om, at det netop er i samspillet mellem de digitale løsninger og de fysiske butikker, at vi skaber de bedste kundeoplevelser. Vi ønsker at være en lettilgængelig del af lokalsamfundet i hele Danmark, siger han.


IMERCO

Med de kommende butikker har Imerco 167 butikker.

Nettoomsætning:
2022: 1.495.163 t.kr.
2021: 1.509.242
2020: 1.493.511

EBITDA
2022: 206.353 t.kr.
2021: 245.007
2020: 224.775

Årets resultat
2022: 5.153 t.kr.
2021: 63.348
2020: 21.679

Kilde: Imerco A/S, Årsrapport 2022


LÆS OGSÅ: Imerco: Den stærke vækst ramte muren tidligt sidste år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD