Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Illum taber millioner - men alarmklokkerne er tavse

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 8 May 2019 kl. 11:21 af: Kristian Holgersen

Stormagasinet har nu for tredje år i træk tabt omkring 100 millioner kroner. Den langsigtede strategi fortsætter ufortrødent.

Efterhånden er det svært at få øje på det seneste overskud hos det københavnske stormagasin Illum. Det ligger helt tilbage i 2012.

Heller ikke årsregnskabet for 2018 formår til at bryde med det mønster, for her står der et minus på 98 millioner kroner - godt og vel samme niveau som de to foregående år.

Men i regnskabets ledelsesberetning er der ingen bimlen og bamlen fra alarmklokker. De forholder sig i ro, fordi tabet svarer til forventningerne.

Gennem længere tid har en satsning på at ramme forbrugere med hang til luksus givet anledning til dyre investeringer. Alene i 2018 brugte stormagasinet 24 millioner kroner på en større ombygning af flere etager.

Styrker salget

Alligevel formår Illum at hæve omsætningen med to procent til 707 millioner kroner.

- Væksten bekræfter den langsigtede strategi i Illum om at fokusere på luxury, hvor man oplever fortsat øget interesse fra en ny og yngre målgruppe, fremgår det af ledelsesberetningen.

- Ledelsen forventer, at væksten i salget fra de seneste tre år fortsætter i regnskabet for 2019, og at resultatet ligesom i 2018 vil være påvirket af de mange ombygninger, lyder vurderingen.

Illums aktiviteter er delt op i to selskaber - et driftsselskab og et ejendomsselskab. Tallene i denne artikel bygger på driftsselskabet. I ejendomsselskabet har der gennem flere år været solide overskud. 

LÆS OGSÅ: Topchef: Derfor er Illum en god forretning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD