Topchef: Derfor er Illum en god forretning
Trods et underskud på over 100 millioner går det godt for Illum. Alt andet er en misforståelse, mener topchef.
Da Illum for sjette år i træk kunne fremvise et underskud - denne gang på 102 millioner kroner - blev det af mange betragtet som et klart svaghedstegn.
Men faktisk lever Illum i bedste velgående. Alt er andet er en misforståelse, som er opstået, fordi pressen kun ser på nøgletallene i driftsselskabet, lyder det fra stormagasinets topchef i et interview til Berlingske Business.
- Vi har vores aktiviteter spredt over to selskaber i Danmark, som har helt den samme ejerkreds, siger Jeanette Aaen til avisen.
- I det ene selskab ligger vores driftsselskab, Illum. I det andet selskab ligger vores ejendom. Fra driftsselskabet til ejendomsselskabet betaler man husleje, og jo større husleje, Illum betaler, jo større underskud får man i driftsselskabet, fortsætter hun.
Slår man de to regnskaber sammen, har Illum haft overskud i tre år, understreger Jeanette Aaen.
Ifølge Berlingske Business udgør opskrivninger af ejendommen en del af det samlede overskud, selvom det først bliver til indtjening ved et salg.
Forventer fremgang
Gennem 2017 foretog Illum investeringer for 25 millioner kroner. Der er blandt andet lanceret nye butikker med kendte luksusbrands og bygget om på tredje sal for at gøre plads til et nyt sneaker- og sportsunivers.
Det fremgår af stormagasinets årsregnskab, som blev offentliggjort tidligere på året. Siden har Irma meldt sin tilbagekomst til stormagasinets kælder, hvor det kuldsejlede koncept Eataly ellers har optaget pladsen i en periode.
Trods de mange aktiviteter formåede butikkerne at hæve omsætningen med syv procent til 693 millioner kroner.
Tendensen ventes at fortsætte.
- Ledelsen forventer, at omsætningen i regnskabsåret 2018 vil udvise vækst med et forbedret resultat til følge i overensstemmelse med den fastlagte strategi for udviklingen af Illum, fremgår det af årsrapporten.
LÆS OGSÅ: Kæmpe mad-satsning i Illum lukker efter 15 måneder
Læs hele artiklen på Berlingske BusinessFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter