IKEA vil oplade mobiler i møblerne
Fremtidens møbler skal nu også kunne oplade mobiltelefoner, hvis det står til IKEA. Analytiker forventer, at tendensen spreder sig.
Fra april bliver det muligt for forbrugerne i Europa og Nordamerika at købe borde og lamper, der kan oplade mobiltelefoner.
Det skyldes, at IKEA har valgt at anvende en ny teknologi fra firmaet Wireless Power Consortium. Det er den såkaldte Qi-teknik. Og det betyder blandt andet, at man kan oplade den nye Samsung mobil i IKEA's møbler. Det skriver Samsung i en pressemeddelelse.
Ledninger skal væk
IKEA vurderer, at der kan være godt salg i den form for produkter. For forbrugerne er trætte af ledninger, der roder, mener møbelgiganten.
- Gennem forskning og hjemmebesøg, ved vi, at folk hader kabelrod. De bekymrer sig om, at de ikke kan finde opladeren og at de løber tør for strøm. Vores nye innovative løsninger, der integrerer trådløs opladning i boligudstyr, vil gøre livet hjemme enklere, siger Jeanette Skjelmose, Business Area Manager Lys og trådløs opladning, i IKEA i en pressemeddelelse.
Elektriske møbler er fremtiden
Den nye satsning fra IKEA kan da også vise sig at blive et forbillede for andre producenter. Det vurderer analytiker af møbelindustrien Jeff Kagan til nyhedsbureauet AFP.
- Dette er et meget tidligt tidspunkt i møbelbranchen, at man blander trådløs teknologi, siger Jeff Kagan og fortsætter:
- Jeg forventer at alle andre møbelproducenter vil hoppe med på samme vogn.
Glæde hos Samsung
Også hos Samsung ser man frem til, at den nye teknologi kan give nye muligheder.
- Mobile enheder er blevet en naturlig del af vores liv - vores evne til at parre en simpel trådløs opladning proces med IKEAs møbler giver alle mulighed for mere behageligt og bekvemt at nyde deres smartphone oplevelse som aldrig før, siger Jean-Daniel Aymé, vicedirektør og formand for European Telecommunication Operations hos Samsung Electronics i pressemeddelelsen.
Mobilen, der fungerer sammen med Qi-teknologien er den nye Samsung Galaxy S6 og S6 edge, som kan købes globalt fra den 10. april.
LÆS OGSÅ: SILVAN: Ny teknologi skal sikre kundetilfredsheden
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter