Ikea: Black Friday udvander forbrugernes tillid
Hvis forbrugerne føler, at de bliver ført bag lyset, så har branchen et problem, mener salgschefen i Ikea Danmark.
Tidligere på året var salgschef Markus Ekewald ude at forklare, hvorfor Ikea Danmark ikke holder januarudsalg.
Nu er han på banen med et nyt blogindlæg, hvor han advarer imod Black Friday og alle de andre nye udsalgsdage, som er skudt op i detailhandlen.
- Den massive tilbudsstrøm udfordrer en af grundpillerne i et sundt forhold mellem køber og sælger: tillid, skriver Markus Ekewald.
- For hvis forbrugerne kommer i tvivl om, hvorvidt de bliver ført bag lyset resten af året, hvor varen har en anden pris, har vi som branche et problem, fortsætter han.
Priserne svinger hele tiden
Ifølge Markus Ekewald er fænomener som Black Friday og Cyber Monday med til at forstærke tilbudskulturen, hvor priserne går op og ned fra udsalgshøjtid til udsalgshøjtid.
Læg dertil mængden af fødselsdagstilbud og rabatkampagner.
- Vi mener ikke, der er noget forkert i, at man som forbruger gerne vil gøre en god handel. Snarere tværtimod. Vi mener, at man skal kunne gøre en god og fair handel alle årets 365 dage. Uafhængigt af mærkedage og tilbudsluner, skriver han.
- Det vil både styrke forbrugernes tillid til os som forhandlere og understøtte en købskultur, der tager udgangspunkt i et behov hos forbrugeren frem for i, hvad der er på tilbud, fortsætter han og afslutter:
- Det er muligt at drive en fornuftig forretning uden brug af gule tilbudsmærkater. Vi tror i stedet på, at vi kan bygge en sund forretning via indsigter i kundernes hverdag, der fører til produkter, løsninger og services, der matcher et reelt behov i hverdagen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter