Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dagligvarekæder indfører nyt Black Friday-koncept

Foto: Superbrugsen



Friday den 16 November 2018 kl. 09:06 af: Kristian Holgersen

Gode erfaringer fra et supermarked i Albertslund breder sig i koncernen, hvor Black Friday nu bliver vendt lidt på hovedet.

Om en uge rammer det amerikanske fænomen Black Friday igen landet.

Normalt banker udsalgsdagen rigtig mange danskere op i det røde forbrugsfelt, men hos Kvickly og SuperBrugsen bliver det anderledes.

Under overskriften Give Back Friday vil kæderne donere 1 million kroner til julehjælp og samtidig give kunderne mulighed for at spæde til. Det sker i samarbejde med Dansk Røde Kors, skriver Coop i en pressemeddelelse.

De mere end 500.000 kunder, der kommer forbi butikkerne i løbet af fredagen, får derfor et tilbud om at hjælpe familier i nærområdet.

- Kvickly Albertslund har samlet ind til julehjælp på denne måde de seneste år, siger kædedirektør i Kvickly, Allan Kristoffersen.

- Det er kundernes meget positive reaktioner her, der har inspireret os til i år at gøre noget tilsvarende over hele landet. Vi har ikke noget imod Black Friday, men vi synes, at dagen er en god anledning til også at give tilbage til dem, der har det svært i julen, fortsætter han.

Ud fra en liste kan kunderne vælge en række varer, som de gerne vil donere, og så få donationen scannet oppe ved kassen.

For hver 800 kroner, der samles ind, fordeler Røde Kors et gavekort til en lokal familie, der har brug for julehjælp.

LÆS OGSÅ: Årets første Black Friday-spådom peger på rekordsalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD