Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ikea beskyldes for milliard-fusk

Foto: detailfolk.dk



Monday den 15 February 2016 kl. 08:53 - Kilde: Finans og Financial Times

Ikea skylder mindst en milliard euro ifølge en ny undersøgelse fra De Grønne i Europa-Parlamentet. Bolighuset afviser skattesnyd.

Ikea bryder loven på skatteområdet – og skylder mindst en milliard euro i skat (mindst 7,46 milliarder kroner, red.).

Det viser en ny undersøgelse fra De Grønne i Europa-Parlamentet, skriver erhvervsmedierne Finans og Financial Times.

Derfor ønsker De Grønne (G/EFA), der tæller SF og en række andre grønne partier i Europa-Parlamentet, at den svenske møbelgigants skatteforhold bliver undersøgt.

De skriver partier i et åbent brev til den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og den franske kommissær Pierre Moscovici.

Konkret mener De Grønne, at Ikea har udnyttet særlige skattesmuthuller i Belgien, Holland og Luxembourg, oplyser Financial Times og skriver, at det ikke er første gang, at Ikea bliver kædet sammen med skattesnyd.

LÆS OGSÅ: Danske Ikea-varehuse blandt verdens bedste

Ikea afviser skattefusk

Ifølge Financial Times ønsker Ikea Group ikke at kommentere rapporten, da man endnu ikke har set den. Til gengæld oplyser Ikea Group, at Ikea i regnskabsåret 2015 betalte 822 millioner euro (cirka 6,2 milliarder kroner, red.) i skat til en sats på 19 procent.

- Ikea Group betaler skat i overensstemmelse med love og regler, uanset hvor vi er til stede som detailhandler, producent eller i en hvilken som helst anden rolle. Vi er fast besluttede på at styre vores aktiviteter på en ansvarlig måde og bidrage til de samfund, hvor vi opererer, siger Ikea Group ifølge Financial Times.

Svaret er dog ikke fyldestgørende for De Grønne, der kræver, at EU-Kommissionen nedsætter en undersøgelse af den mulige skatteunddragelse.

På nuværende tidspunkt er EU-Kommissionen ved at kigge på andre verdensomspændende selskaber, blandt andet McDonald’s og Apple – også på grund af mulige ulovlige skatteaftaler.

LÆS OGSÅ: Efter 40 år - nu betaler Ikea-stifter skat i Sverige



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD