Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

I morgen kan stor udsalgsdag få et lille gennembrud herhjemme





SINGLES DAY

- Fire kinesiske singler opfandt i 1993 Singles' Day som en modsætning til den amerikanske Valentines Day.

- Singles Day afholdes hvert år den 11.11, fordi ettallerne symboliserer, at man er alene.

- Internetgiganten Alibaba har efterfølgende formået at gøre Singles' Day til verdens største handelsdag med inspiration fra de amerikanske handelsdage Black Friday og Cyber Monday.

Wednesday den 10 November 2021 kl. 10:48 af: Kristian Holgersen

Der er optræk til en god salgsdag, når endnu en importeret udsalgstradition rammer danske netbutikker, viser tal.

Trods vrøvl med de globale forsyningskæder og historier om varemangel, så forbereder store dele af detailhandlen sig lige nu på den nært forestående Black Friday.

Men inden da skal flere danske netbutikker også igennem den kinesiske udsalgstradition Singles Day, som i de senere år er blevet mere udbredt herhjemme.

Ifølge Dansk Erhverv kan Singles Day få sit endelige gennembrud herhjemme, når den løber af stablen i morgen torsdag. Det udsagn bygger organisationen på friske tal, som viser et stigende kendskab til udsalgsdagen.

Blandt danskerne generelt kender 36 procent Singles Day og 8 procent forventer at gøre en handel i år.

- Vi er ikke oppe på Black Friday-niveau endnu, men tendensen har været den samme de seneste år, siger Simon Bjerremann, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

- Flere forbrugere kender til Singles Day, og flere forventer også at handle på dagen. Andelen af forbrugere, som handler online og som planlægger at købe, er faktisk mere end fordoblet på et år, siger han.

En lille generalprøve

Forventningerne er stadig forholdsvis lavmælte, når man sammenligner med Black Friday. En del netbutikker regner heller ikke med, at omsætningen bliver markant større end normalt.

- Sidste år var der ganske mange butikker, hvor salget oversteg forventningerne markant, så det bliver interessant at se, om forbrugerne igen tager fusen på dem, siger Simon Bjerremann.

At netbutikkerne springer med på den kinesiske udsalgsvogn kan også være på grund af muligheden for at holde en lille generalprøve.

- Butikkernes vurderingen er jo nok, at de kan give forbrugerne en ekstra oplevelse på dagen, som giver højere loyalitet og betaler sig tilbage senere. Samtidig kan man også få testet sit tilbud-set-up igennem inden Black Friday, siger Simon Bjerremann.

LÆS OGSÅ: Så få forbrugere stoler på butikkerne under udsalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD