Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Hårdt presset Power jubler over ny planlov

Powers administrerende direktør, Jesper Boysen. Arkivfoto
Foto: Pressefoto



Monday den 13 June 2016 kl. 11:42 - Kilde: Børsen

Hos elektronikkæden Power, som allerede er havnet i økonomiske problemer, er direktøren mere end glad for den nye planlov.

Den nye planlov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget af et flertal på Christiansborg, vækker stor begejstring hos elektronikkæden Power, som nu varsler flere store varehuse.

- I Power eksploderede vi fuldstændigt over, at regeringen er nået til enighed. Det er lige før, at jeg stadig har tømmermænd, efter planloven blev vedtaget, for champagneflaskerne sprang simpelthen, siger Jesper Boysen, administrerende direktør hos Power, til dagbladet Børsen.

Den nye planlov fjerner størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarehuse som eksempelvis Power, der i dag betyder, at disse maksimalt må være 2000 kvadratmeter, hvis byen har under 40.000 indbyggere.

Derudover gives der frit spil til placering af varehuse, så længe kommunerne giver grønt lys.

- Det her kommer til at betyde, at vi kommer til at banke derudad, for vi har ingen begrænsninger for ekspansion, siger Jesper Boysen videre til avisen.

LÆS OGSÅ: Ny planlov vedtaget: Det betyder den for detailhandlen

Går nu efter 28 varehuse

Power har i dag fire varehuse i Danmark, men planen er, at kæden skal op på 28 varehuse – indtil nu har den langsigtede plan lydt på 25 varehuse. En ekspansion, som ifølge direktøren kommer til at koste mellem en halv og en hel milliard kroner, skriver Børsen.

For nylig fremlagde Power-kæden sit første årsregnskab. Et 2015-regnskab, der endte med et underskud på 132 millioner kroner og en egenkapital, der var i minus med 221 millioner kroner.

Heldigvis for kæden har Powers norske ejer, Expert A/S, lovet at skyde op mod 340 millioner kroner i frisk kapital for at holde liv i Power-kæden.

Til sammenligning omsatte Powers hovedkonkurrent Elgiganten for 5,3 milliarder kroner og tjente 149 millioner kroner før skat ifølge det seneste regnskabsår.

LÆS MERE I: Power lider trecifret milliontab efter første år 

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD