Horsens' butikker vil afskaffe kontanter
Horsens vil afskaffe kontanter, og ambitionen er, at borgerne skal kunne betale mobilt i alle byens butikker og på alle offentlige salgssteder inden sommer.
Mobilen skal være omdrejningspunktet for fremtidens Horsens.
Det mener både byrådet og erhvervslivet i byen, der har besluttet at gøre Horsens til den førende danske kommune inden for mobilbetaling og afskaffelse af kontanter. Ambitionen er, at byens borgere skal kunne betale mobilt på alle offentlige salgssteder og i alle butikker inden sommer.
Det skriver Horsens Kommune og Danske Bank, der står bag MobilePay-tjenesten, i en fælles pressemeddelelse.
I Cityforeningen ’City Horsens’ er 50 medlemmer allerede begyndt at benytte MobilePay, mens nogle også har den konkurrerende Swipp-tjeneste, men nu sættes tempoet i vejret.
- Det er et meget spændende projekt at gøre Horsens kommune til landets førende by indenfor mobilbetaling og derved gradvis afskaffe kontanter. Derfor opfordrer vi nu vores 230 medlemmer til i hastigt tempo at introducere betaling via mobilen i deres forretninger. Vi tror på, at mobile betalingsløsninger er fremtiden, det vil kunne fremme salget og gøre os mere effektive, siger Pernille Perigaard, der er chef for Cityforeningen.
Kommunale betalinger kan klares på mobilen
Samtidig har samtlige af kommunens 44 salgssteder også etableret MobilePay som betalingsform, så borgerne i Horsens fra i dag kan betale pas i Borgerservice, håndtere bøder på biblioteket, gå i svømmehallen og mange andre ting på mobilen.
- Derfor har vi nu gjort mobil betaling til et tilbud på alle kommunale områder, hvor borgerne skal betale for en ydelse. På sigt vil vi gerne afskaffe kontanter. Håndtering af kontanter er tidskrævende og rummer en sikkerhedsrisiko. Når det er sagt, skal der selvfølgelig stadig være plads til at borgere, som foretrækker sedler og mønter, kan betale på den facon, siger borgmester Peter Sørensen.
I byens butikker ser man dog frem til næsten at slippe af med de besværlige kontanter. En af de butikker,, der i længere tid har benyttet MobilePay som betalingsmiddel, er tøjbutikken Hansen/Nissen.
- Vi kan se, at den mobile betaling begynder at vinde udbredelse. Især blandt de yngre målgrupper er mobilen og kreditkortet de eneste relevante betalingsformer. At slippe helt eller næsten fuldstændigt af med kontanter vil være en betydelig lettelse for de fleste erhvervsdrivende, siger Martin le Fevre, der er daglig leder af Hansen/Nissen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter