MobilePay udvider med nye butiksløsninger
Danske Bank har udviklet en række nye funktioner til butikkerne. Samtidig forbliver app'en gratis at benytte for forbrugerne.
Nu får butikkerne flere muligheder, når de benytter MobilePay-app'en som betalingsløsning.
Danske Bank, der står bag den populære betalingsapp, lancerer i dag en række nye muligheder til erhvervskunderne. Ambitionen er at tilbyde løsninger med markedets bedste funktionalitet og brugervenlighed.
- Vi fastholder at udvikle MobilePay i tæt dialog med kunderne. Derfor har vi lavet en kvalitativ analyse med deltagelse af flere hundrede virksomheder, som benytter vores butiksløsning. Det er afsættet for i dag at kunne præsentere tre pakker, som dækker kundernes meget forskellige behov, siger Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay, i en udtalelse.
De giver blandt andet butikkerne mulighed for, at få adgang til salgsstatistikker, så en erhvervsdrivende i eksempelvis kan se gennemsnitligt salg pr. forretning, og hvad de enkelte forretninger har omsat for via MobilePay Business. En anden ny funktion er et udvidet transaktionsoverblik, der giver erhvervskunden mulighed for at overskue samtlige mobile betalinger i sin netbank på tværs af mange salgssteder.
De forskellige løsninger indeholder muligheder fra et enkelt salgsted op til 50 salgssteder (telefoner) på samme abonnement.
- Med de tre løsninger giver vi de erhvervsdrivende flere muligheder og større fleksibilitet, siger Mark Wraa-Hansen.
Sideløbende med de nye erhvervsløsninger, fortsætter samarbejdet med blandt andet Dansk Supermarked, med henblik på at udvikle en mobil betalingsløsning, der kan fungere hurtigt, effektivt og konkurrencedygtigt ved kassen i større varehuse og butikker.
Dropper planlagte gebyrer
Samtidig har Danske Bank valgt at droppe den ellers planlagt betalingsafgift på 10 øre per transaktion, der kunne være trådt i kraft i 2016.
- Vi tror, at mobilbetaling vil vokse markant over de kommende år. For at lykkes med det, er det vigtigt, at mobilbetaling fortsætter med at være nemt og billigt at anvende. Derfor sikrer vi nu, at det forbliver gratis for forbrugerne at benytte MobilePay, siger Mark Wraa-Hansen.
For nyligt er konkurrenten Swipp gået i luften med en ny reklameoffensiv, der skal åbne danskernes øjne for et alternativ til MobilePay.
LÆS OGSÅ: MobilePay-konkurrent bruger tv-kendis som trækplaster
Siden februar er knap 10.000 virksomheder oprettet med adgang til MobilePay Business, hvoraf cirka 4000 har aktiveret appen, mens 2400 erhvervskunder er begyndt at modtage betaling fra privatkunder i butikkerne. P.t. benyttes MobilePay-app'en af knap 1,8 millioner danskere, og Danske Bank forventer en årlig aktivitet på 40 millioner betalinger og 10 milliarder kroner i omsætning.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter