Holch Povlsen går på weekend med uhørt overskud og en hæderspris under armen
Aldrig har Anders Holch Povlsens forretninger kastet så mange milliarder af sig i samlet flok, viser et imponerende årsregnskab.
Torsdag blev Anders Holch Povlsens åbenlyse talent for at skabe milliardindtjeninger hyldet, da han kunne tage imod Årets Hæderspris 2021, som konsulent- og revisionshuset PwC deler ud.
Allerede dagen efter kunne Anders Holch Povlsen så føre bevis for sin forretningsmæssige dygtighed og den massive vækst, som juryen lagde vægt på i sin begrundelse.
Indtjeningen i holdingskabet Heartland A/S, hvor alle Anders Holch Povlsens forretninger står opført i samlet flok, har nemlig aldrig været større. Det viser årsregnskabet for 2020/21, som blev offentliggjort fredag morgen.
Før skat lyder overskuddet på hele syv milliarder kroner, og det er milevidt fra forrige års resultat, som ikke var på mere end 400 millioner. Desuden tager omsætningen et solidt spring fremad til 39,2 milliarder kroner.
Bestseller og Klarna trækker store læs
Anders Holch Povlsen har ikke selv kommenteret på tallene endnu, men har i stedet overladt ordet til den adm. direktør for Heartland, Lise Kaae.
- Vi er glade for dette resultat, men vi glæder os endnu mere over, at mange af vores partnere klarer sig godt, siger hun i en pressemeddelelse.
- Flertallet har haft fremgang gennem hele året efter en udfordrende periode sidste år, hvor nogle helt ekstraordinære omstændigheder satte mange virksomheder under pres, siger Lise Kaae.
Ifølge Heartland er det især et godt år for modekoncernen Bestseller, som skæpper i kassen. Større investeringer i den svenske betalingsvirksomhed Klarna trækker også op, ligesom det tyske modefirma About You har gjort.
Derudover tæller Heartland A/S også investeringer i kendte aktører som Zalando, Asos og de danske Normal, Nemlig.com og WhiteAway.
En flot karriere
Det var under uddelingen af Årets Ejerleder, at Anders Holch Povlsen kunne gå på scenen for at modtage sin hæderspris.
- Ejerlederen har gennem sin flotte karriere sat sit præg på både det danske og internationale erhvervsliv. Anders Holch Povlsen har været med til at sætte en række danske virksomheder på verdenskortet og samtidig skabt og sikret et betydeligt antal danske og globale arbejdspladser, siger Lars Baungaard, partner og markedsleder i PwC.
- Med sit mod og sin forretningsmæssige dygtighed har ejerlederen opnået massiv vækst i sin forretning og har samtidig haft stor succes med at træde ind på nye forretningsområder. Anders Holch Povlsen er indbegrebet af en sand entreprenør, siger han.
HEARTLAND A/S
Omsætning
2020/21: 39,2 mia. kr.
2019/20: 32,3
2018/19: 32,4
Resultat før skat
2020/21: 7,0 mia. kr.
2019/20: 0,4
2018/19: 1,8
LÆS OGSÅ: Holch Povlsen udbetaler kæmpe bonus til tusindvis af medarbejdere
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Holch Povlsen bruger flere millioner på tv-shoppens moderne afløser
En overrasket Holch Povlsen står med et historisk resultat i Bestseller
Holch Povlsen udbetaler kæmpe bonus til tusindvis af medarbejdere
Bestseller bruger 300 influencere i stor lancering af nyt brand
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter