Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Bestseller sætter en erfaren profil i spidsen for vigtig satsning





Bestseller sætter en erfaren profil i spidsen for vigtig satsning
Allan K. Kjærgaard skifter Jysk ud med Bestseller, hvor han skal være logistikdirektør fra første december. Foto: PR.
Wednesday den 3 November 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

I de kommende år vil Bestseller styrke forsyningskæderne, og det har fået den store modekoncern til at hente forstærkning hos Jysk.

Flere investeringer i at styrke forsyningskæderne venter forude i Bestseller.

Til at stå i spidsen for satsningen har modekoncernen ansat Allan K. Kjærgaard som ny logistikdirektør. Han har gennem de seneste syv år siddet i en tilsvarende stilling hos Jysk.

- Logistik har aldrig været vigtigere for en virksomhed, og vi har i de senere år investeret i og udbygget vores forsyningskæde betragteligt, siger Anders Holch Povlsen, adm. direktør i Bestseller, som han desuden ejer.

- Både kommercielt og organisatorisk, hvor vi vil være endnu tættere på vores kunder, men også for at vi kan levere på de meget ambitiøse klimamål, vi har sat, hvor transport er et naturligt element. Det kommer vi alt sammen til at fortsætte og accelerere markant, siger Anders Holch Povlsen.

Midt i en krise

Den nye logistikdirektør kommer til Bestseller midt i en global forsyningskrise, som gør det svært at få varer nok hjem i tide. Men han tager udfordringen op.

- Bestseller er kendetegnet ved en særlig kultur og en enorm dygtighed, hvilket man også har vist gennem de seneste måneder, hvor hele den globale supply chain har været historisk udfordret, men hvor Bestseller trods udfordringerne har formået at holde sig foran og været mindre berørt end så mange andre, siger Allan K. Kjærgaard.

- Det vidner om et stærkt hold, jeg ser meget frem til at stå i spidsen for, ligesom jeg samtidig ved, hvad der venter af store projekter i fremtiden. Det glæder jeg mig enormt til at blive en del af, siger han.

Før tiden i Jysk har Allan K. Kjærgaard også været hos store virksomheder som Carlsberg, Lantmännen Unibake.

LÆS OGSÅ: En overrasket Holch Povlsen står med et historisk resultat i Bestseller



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD