Hi-Fi Klubben satser på cross channel
De fysiske butikker og netbutikken skal spille sammen i Hi-Fi Klubben, hvor der bliver arbejdet meget på tværs af kanaler.
Cross channel er kommet for at blive i Hi-Fi Klubben.
Kæden arbejder meget med salget på tværs af kanaler, fortæller landechef Henrik Wieben til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Sådan har Hi-Fi Klubben skabt vækst i krisetider
Først og fremmest er Hi-Fi Klubbens hjemmeside meget udbygget, hvad produkterne angår.
- Vi har fokus på, at vores hjemmeside skal udstråle en god kompetence på produkterne, men også en god del inspiration til forskellige artikler, forklarer landechefen.
Samtidig bliver hjemmesiden også brugt aktivt, når kunden lægger vejen forbi en af kædens 29 fysiske butikker rundt om i landet.
- Når kunderne kommer ind butikken, bruger vi vores hjemmeside meget, når vi kigger på forskellige produkter. Vi kan selvfølgelig gå hen til produktet i butikken, men hvis kunden eksempelvis vil se det i en anden farve, så logger man på hjemmesiden, siger Henrik Wieben.
Derudover kan ekspedienten på kasseapparatet sammensætte et forslag, som kunden kan få sendt hjem i en e-mail. Det betyder, at hvis kunden eksempelvis har kigget på en højtaler og en forstærker, så får kunden en mail med et link til en udfyldt ordre i netbutikken på lige præcis de varer.
Selvom det umiddelbart kan virke som en dårlig forretning for den enkelte butik at sende kunden videre til netbutikken, så har kæden lavet et system, der giver de enkelte butikker et incitament til at bruge systemet.
- Hvis kunden bestiller og betaler ordren via det link, vi har sendt fra kasseapparatet i butikken, så tilfalder indtjening og omsætning den butik, han eller hun oprindeligt besøgte, forklarer Henrik Wieben.
Fra nettet til den fysiske butik
Hi-Fi Klubben har 15 kædebutikker og 14 franchisebutikker udover netbutikken, der også er drevet som en kædebutik. Og selvom man ofte hører, at franchisetagere og butikschefer kan se netbutikken som en konkurrent og derfor ikke nødvendigvis er begejstrede for at sende kunden videre i systemet, så har Hi-Fi Klubben forsøgt at gøre det mere attraktivt for dem at benytte sig af onlinekanalen.
Det er førnævnte system et eksempel på. Derudover har kæden også indført click & collect. Det vil sige, at kunden kan bestille en vare online til afhentning i butikken. Sker det, vil salget igen tilfalde den butik, hvor kunden bestiller varen til.
- Det giver god mening, for når kunden får udleveret varen, har de altid lidt ekstra spørgsmål, som de får svar på i butikken, og hvis kunden senere kommer i tvivl om noget, er det som regel også i butikken de kommer tilbage og spørger, forklarer Henrik Wieben.
Hi-Fi Klubbens netbutik er vokset voldsomt gennem de sidste år. Fra at udgøre næsten ingenting er den i dag kædens fjerdestørste butik. Det er selvfølgelig til dels en konsekvens af den stadigt stigende e-handel generelt, men altså også et resultat af det store cross channel-fokus.
Forskellige priser er at skyde sig selv i foden
Et vigtigt fokus for Hi-Fi Klubben er også, at der ikke må være forskel på priserne i netbutikken og i de fysiske butikker.
- Der tror jeg, at der er nogle af vores kolleger i branchen, som nogle gange skyder sig selv i foden ved at have billigere netpriser, siger Henrik Wieben. Han forklarer, at det betyder, at nogle kunder vil blive snydt og betaler for meget, fordi man som regel vil kunne forhandle sig frem til netprisen i den fysiske butik, hvis man er frisk nok til at spørge. Er man ikke det, eller har man ikke set, at varen er billigere på nettet, så betaler man mere end andre kunder.
- Sådan noget gør vi ikke. Vi har en prispolitik, der virkelig sikrer, at alle kunder behandles ens, siger Henrik Wieben til detailfolk.dk.
Hi-Fi har 91 butikker inklusiv fire netbutikker fordelt på det danske, svenske, norske og hollandske marked. Kæden kom ud af sidste regnskabsår med resultat på 18 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 61,2 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Hi-Fi Klubben gør grin med kønskvoter i årsregnskab
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter