Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Her er årets købmænd i 7-Eleven 2018

Jim Estman (DSB 7-Eleven, Vanløse), Bjarne Jensen (Shell 7-Eleven, Hjørring, Nørresundby og Åbybro), Baskim Emurlahi (City 7-Eleven, flere butikker i lufthavnen og Kastrup)




Thursday den 26 April 2018 kl. 14:19

Den mest erfarne købmand i hele 7-Eleven har taget imod sin fjerde titel.

Ved det årlige Rigsmøde har 7-Eleven kåret de tre mest succesfulde købmænd på det danske marked. Det skriver koncernen af Reitan Convenience i en pressemeddelelse.

De tre vindere blev Baskim Emurlahi fra City 7-Eleven, Bjarne Jensen fra Shell/7-Eleven og Jim Estman fra DSB/7-Eleven - altså en vinder for hver type af butikker, som kæden råder over.

Købmændene beskrives af 7-Elevens bagland som fyldt med passion, løsningsorienterede og vellidte blandt deres kolleger i butikkerne. Derudover driver de tre vindere butikker med høje standarder og god service, fremgår det af pressemeddelelsen.

15 år som købmand i 7-Eleven

Den ene af de tre hædrede købmænd, Baskim Emurlahi, har ansvar for fem butikker i København. Han vandt for fjerde gang titlen som ‘Årets City 7-Eleven købmand’.

I slutningen af 2017 havde han desuden 15 års jubilæum som 7-Eleven købmand - ingen anden købmand har flere år under bæltet.

- Det er overvældende at vinde titlen som årets købmand for fjerde gang, og så endda samtidig med, at jeg har 15 års jubilæum. Jeg elsker mit arbejde. Vi har et unikt sammenhold, som jeg gør meget ud af at pleje. Jeg er så stolt af mit team, for uden dem kunne vi ikke levere det, vi gør, siger Baskim Emurlahi.

Takker medarbejderne

De to andre vindere, Bjarne Jensen og Jim Estman, understreger, at de ikke ville have vundet uden deres engagerede medarbejdere.

- Uden mine ambitiøse og dygtige medarbejdere i Vanløse kunne jeg ikke have vundet titlen. De kan tage en stor del af æren for, at butikken altid står skarpt og er en oplevelse at lægge vejen forbi, siger Jim Estman, som har været tre år i kæden.

Trods de mange dygtige købmænd gik 7-Eleven tilbage. Bruttofortjenesten gik fra 148 millioner kroner i 2016 til 142 millioner kroner i 2017, mens resultatet skrumpede en smule ind til 35 millioner.

LÆS OGSÅ: 7-Eleven går tilbage - men vil åbne flere butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD