Her er forskellen på de danske netsupermarkeder
De danske e-supermarkeder
Nemlig.com
- Område: Storkøbenhavn.
- Gebyr: Fra kr. 9 (+ emballage max 12 kr.)
- Levering: i et-timeintervaller mellem kl. 7 og 22 + mulighed for at bestille inden kl 12 og få leveret efter kl. 16 samme dag.
- Specielt for butikken: Afhenter pant for 20 procent af pantens værdi. Man skal købe ind for mindst 400 kr.
Indkobslisten.dk
- Område: Odense Kommune.
- Gebyr: 40 kr., gratis ved bestillinger over 400 kr.
- Levering: 9-13 eller 12-16.
- Specielt for butikken: Kan også bestille telefonisk.
Ricewood.dk
- Område: Aarhusområdet
- Gebyr: 49 kr., 16 kr. ekstra for frostvarer.
- Levering: 12-20.
- Specielt for butikken: Kan også levere til arbejdspladsen. Man skal købe ind for mindst 500 kr.
Osuma.dk
- Område: Alle landets større byer.
- Gebyr: 49 kr.
- Levering: 12-16 eller 16-20.
- Specielt for butikken: Afhenter pant. Kan levere samme dag som bestilling er givet. Tilbyder at stille varerne i køleskabet for 25 kr.
Irma.dk
- Område: Hele landet. (Der skal dog være en brofast forbindelse)
- Gebyr: 49 kr., gratis ved bestillinger over 1200 kr. Irma dækker ikke hele landet selv. Der, hvor Irma ikke leverer, tager Post Danmark over. Det koster 59 kr. i gebyr.
- Levering: 8-12 eller 12-16. Hvis det er med Post Danmark, er det mellem 8-16.
- Specielt for butikken: Man skal købe ind for mindst 400 kr. Tager imod gammel pant.
Oekovejen.dk
- Område: Hele landet. (Der skal dog være en brofast forbindelse)
- Gebyr: 59 kr. for indkøb op til 200 kr., 49 kr. for indkøb op til 300 kr., 39 kr. for indkøb op til 500 kr. og 29 kr. for indkøb op til 1000 kr.
- Levering: 8-12.
- Specielt for butikken: Der skal senest bestilles om søndagen. Der leveres om onsdagen.
Superbest.dk
- Område: Hele landet. (Der skal dog være en brofast forbindelse)
- Gebyr: 49 kr., 16 kr. ekstra for frostvarer.
- Levering: Man-fre 8-16. Lørdag 8-12.
- Specielt for butikken: Man skal købe ind for mindst 400 kr.
Newspaq
Fragtomkostninger og leveringsområder varierer i de danske netsupermarkeder. Se en oversigt over, hvem der tilbyder hvad.
Råbende børn, lange køer i supermarkedet og trapper op til femte sal.
Der kan være mange udfordringer forbundet med at købe ind, når man skal have det til at passe til en travl hverdag. Bekvemmelighed er derfor en af grundende til, at de danske online-supermarkeder får flere og flere kunder.
I en undersøgelse lavet af webbureauet Dwarf for Børsen, svarede 15 procent af danskerne tidligere i år, at de har handlet dagligvarer online sidste år. Hele 49 procent af danskerne svarer i undersøgelsen, at de forventer at gøre det i løbet af i år.
Er man ny udi dagligvarekøb på nettet, kan der hurtigt opstå tvivl om, hvad man skal være opmærksom på, ligesom det kan være uoverskueligt at navigere rundt i de mange hjemmesider. Niels Enemærke, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor et par gode råd, før man hopper ud i nethandlen.
Leveringsomkostninger svinger
Først og fremmest er online-supermarkederne generelt en smule dyrere end de fysiske butikker.
LÆS OGSÅ: Online supermarked indleder discount-krig
- Man skal holde prisen i det fysiske supermarkedet op mod prisen på nettet. Det, at betale for transport, kan have stor værdi for nogle mennesker, og så giver det jo mening at betale ekstra for det, lyder det fra Niels Enemærke til Newspaq.
Prisen på levering svinger også fra sted til sted, så det kan betale sig at kigge godt efter på hjemmesiden, så man undgår at blive overrasket over uventede gebyrer.
- Man skal være opmærksom på, hvilke ekstra udgifter der kan komme oveni selve varekøbet. Især leveringsvilkårene og prisen på leveringen skal man have i tankerne, før man klikker "køb", siger kontorchefen.
Ligesom det kan betale sig at se tilbudsaviserne igennem, før man går ned og handler, kan det være en god idé at undersøge, hvilket online-supermarked der er billigst på selve indkøbsdagen.
- Det er en klar fordel at tjekke flere af hjemmesiderne, før man køber ind. Det er også godt for konkurrencen på markedet, hvis kunderne holder øje med, hvor de kan få varerne billigst, pointerer Nils Enemærke.
I faktaboksen ses en liste med de største online supermarkeder herhjemme, deres leveringsområder fragtomkostninger og særkender.
Newspaq
LÆS OGSÅ: Nemlig.com intensiverer kampen på dagligvaremarkedet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter