Her er Coops nye dyrevelfærdsmærke
Nu kommer de første 100 varer med Coops nye dyrevelfærdsmærke, der ifølge Coop er langt bedre end fødevareministerens mærke.
Efter en større uenighed med Fødevareministeriet om, hvilke kriterier et nyt landsdækkende fødevaremærke skal leve op til, besluttede Coop tidligere i år at starte sit eget mærke.
Den beslutning er nu mundet ud i, at Coop er klar med de første 100 varer, der bærer Coops eget dyrevelfærdsmærke, som skal sikre bedre dyrevelfærd. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
- Vi ser det som vores opgave at tale forbrugernes sag. Derfor kan vi ikke gå med på et mærke, der alene taler industriens og eksporterhvervets sag. Vores mærkningsordning er anderledes og vil i modsætning til ministerens skabe et mærkbart og markant løft i dyrevelfærden, siger koncerndirektør i Coop, Jens Visholm, i pressemeddelelsen.
Første 100 varer
Fødevareministeriet regner først med at lancere sit mærke i løbet af 2017. Coop rykker derfor også hurtigere end ministeriet, da de første af Coops varer under Coops mærke allerede kommer ud på hylderne nu.
I første omgang er det produkter, som ligger indenfor kategorierne svinekød, kyllinger, mælk, æg og oksekød fra malkekvæg. I løbet af første halvår af 2017 regner Coop med at introducere cirka 500 varer, og på sigt vil der være tale om 1000 varer, melder Coop ud.
- Med denne ordning vil mange millioner danske dyr få et bedre liv. Det vil forandre dyrevelfærden og løfte niveauet i Danmark markant, siger Coops CSR-chef, Signe D. Frese, i pressemeddelelsen.
Karakterer med hjerter
Ordningen fungerer på den måde, at varerne kan få mellem et og fire hjerter, og den starter ifølge Coop på et niveau der ligger markant over dansk lovgivning og praksis.
- Varer med et hjerte kommer fra dyr, der står i stald, men som har mere plads og løsdrift, end i standardproduktionen. Varer med fire hjerter kommer fra dyr, hvor der gøres en ekstraordinær indsats for dyrevelfærd, som ligger ud over reglerne for økologi og friland. De første varer i Danmark med fire hjerter er svinekød fra Hestbjergaard, som sætter ny standard for høj velfærd, skriver Coop i pressemeddelelsen.
Coop oplyser, at kriterierne for dyrevelfærdshjertet er udarbejdet i samarbejde med eksperter i dyrevelfærd fra Aarhus Universitet samt med rådgivning fra Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Varerne findes i alle Coops 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, Irma og online på Coop.dk. Men ordningen stilles frit til rådighed for alle andre indenfor både detailhandel, producenter og food-service, skriver Coop.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter