Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Hamleys går konkurs i Norden

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 2 April 2014 kl. 11:58 af: Freja Thorbech

Der er flere årsager til, at Hamleys nu ser sig nødsaget til at lukke ned i Norden, fortæller direktøren til detailfolk.dk.

Hamleys lukker og slukker indtil videre i Norden, herunder også Danmark.

I går forlød det, at legetøjskæden var gået konkurs i Sverige og havde lukket sine tre svenske butikker.

LÆS OGSÅ: Hamleys i Sverige konkurs

Og nu bekræfter Kenneth Nørgaard, der er adm. direktør i firmaet Kids Retail, der er franchisetager på Hamleys-konceptet i Norden, at det er alle de nordiske butikker, der må dreje nøglen om.

Ifølge Kenneth Nørgaard er der tre grunde til, at man er endt i en konkurs.

- For det første har vi set et dramatisk fald i legetøjssalget i fjerde kvartal, som er et enormt vigtigt kvartal for os, siger han til detailfolk.dk og fortæller, at det er 30-40 procent af den forventede indtjening, som man har mistet på blandt andet det vigtige julesalg, hvor konkurrenterne i både Bilka og Top Toy har ført aggressive priskampagner.

Svigtende besøgstal i Sverige

Derudover spiller også et svigtende besøgstal i de svenske butikker butikker ind, mens jagten på en ny investor gik galt i sidste øjeblik. 

- Vi har arbejdet hårdt på en konstruktion med en ny udenlandsk investor, som desværre gik i vasken, siger Kenneth Nørgaard til detailfolk.dk.

Han fortæller, at medarbejderne er blevet opsagt i mandags og har fået udbetalt deres løn for marts. Hvad der skal ske fremadrettet med både Kids Retail og Hamleys kan Kenneth Nørgaard ikke udtale sig om.

- Det ved jeg af gode grunde ikke, men jeg håber, at der kommer en god løsning, og butikkerne snart åbner igen, siger han.

For godt en måned siden var der ellers stor optimisme at spore hos direktøren. Her fortalte han i et interview med detailfolk.dk, at man forventede at åbne en række nye butikker i de nordiske lande, ligesom man her lancerede et stort anlagt loyalitetskoncept, der skulle gøre det nemmere og sjovere at shoppe i Hamleys.

LÆS OGSÅ: Hamleys vil ekspandere i Norden

Hamleys havde tre butikker i Sverige, en i Norge og fire i Danmark.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD