Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

GuldBageren er reddet

Foto: detailfolk.dk



Monday den 4 May 2015 kl. 06:00 af: Freja Thorbech

Den frivillige bagerkædes fremtidige drift er sikret, efter kæden mødte stor opbakning i skifteretten og fik vedtaget en rekonstruktion.

Ovenpå nogle turbulente måneder kan GuldBageren nu glæde sig over, at kæden i skifteretten mødte stor opbakning fra kreditorerne og fik vedtaget et forslag om rekonstruktion - det som tidligere blev kaldt en betalingsstandsning.

Dermed er gælden nu tilpasset kædens aktiver, så den fremtidige udvikling og drift er sikret, skriver kæden i en pressemeddelelse. 

- Det har unægtelig været en hård proces, vi har været igennem, så vi er selvsagt meget glade for det positive udfald. Vi har dog stadig en vigtig opgave foran os, men med rekonstruktionen, og den store opbakning vi mødte hos vores kreditorer i går, har vi nu fået skabt det bedst mulige afsæt for en positiv fremtid for Guldbageren A/S og vores mange medlemmer, siger direktør og bestyrelsesmedlem i Guldbageren A/S, Michael Mikkelsen, i pressemeddelelsen.

Opbakning fra medlemmer

GuldBageren måtte i februar indgive en begæring om rekonstruktion oven på tid med hård økonomisk kampe. Med kort varsel valgte kædens bankforbindelse sidste år at opsige sit engagement. Flere af kædens medlemmer, de selvstændige bagerbutikker, valgte derfor i december at skyde en sum penge i kædesamarbejdet i forsøget på at undgå et økonomisk dødsstød.

- Vi har været ramt af branchens udvikling, ligesom alle andre bagerforretninger og kæder i landet. Men vi har en oplevelse af, at den negative udvikling er stagneret, og med det unikke koncept og de muligheder, der er i Guldbager-kæden, har vi en klar forventning om, at vi i den kommende tid vil forøge antallet af medlemmer i kæden, siger Michael Mikkelsen.

Og medlemmerne har ligesom kreditorerne bakket op om rekonstruktionen. Ifølge Lars Hartmeier, der er bestyrelsesformand i kæden, har processen frem til rekonstruktionen styrket det interne samarbejde mellem medlemmerne, og han spår derfor en positiv udvikling for den frivillige bagerkæde.

- Det er helt afgørende for Guldbagerens fremtid, at vores medlemmer er engageret i sammen at udvikle en stærk bagerkæde. Gennem de seneste måneder har vi fået bekræftet, at både medlemmer og samarbejdspartnere er positivt indstillet på at videreudvikle vores brand og forretning, siger han.

LÆS OGSÅ: GuldBageren går i betalingsstandsning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD