Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Konkurstruet bagerkæde redder livet

Foto: detailfolk.dk



Friday den 12 December 2014 kl. 10:45 af: Freja Thorbech

Danmarks største bagerkæde har med hjælp fra kædens butikker undgået en truende konkurs.

Det ser ud til, at der stadig er krummer i Guldbageren.

Bagerkæden, der tidligere på ugen meldte om en nært forestående konkurs, ser nu alligevel ud til at have klaret skærene.

LÆS OGSÅ: Bagerkæde tæt på konkurs

På et bestyrelsesmøde torsdag har kæden besluttet at fortsætte arbejdet med at fremtidssikre kæden, lyder det i en pressemeddelelse.

- Det var et meget positivt møde, som giver grund til at tro, at der er en fremtid for GuldBageren, og vi bruger derfor endnu nogle dage på at sikre, at vi kommer helt i mål, siger kædens talsmand Michael Mikkelsen.

Mere end 40 butikker har skudt penge i kæden

Guldbageren havde bedt de cirka 60 selvstændige bagerbutikker i kæden om hver at indskyde 20.000 kroner i forsøget på at undgå en bankerot.

Michael Mikkelsen vil ikke oplyse præcis, hvor mange medlemmer, der har fundet pengepungen frem, men til Ekstra Bladet siger han, at man er nået over de 40, som var målet.

Nu er Guldbagerens revisor så blevet anmodet om at udarbejde et nyt budget.

- Formålet er at få et realistisk grundlag for det fremtidige arbejde i GuldBageren. Vi ønsker ikke, at vi om et år skal stå i den samme situation, som den vi står i lige nu, siger Michael Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen træder igen sammen den 17. december for at vurdere oplægget fra revisoren og for at tage stilling til den videre drift af GuldBageren, som er Danmarks største bagerkæde.

LÆS OGSÅ: Bagerkæde går konkurs for anden gang



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD